Webinar - Vejledning og vejlederrollen – hvorfor og hvordan?

26-09-2022 20:00 til 26-09-2022 21:30

Online

Laver du kurser? Så er dette webinar lige noget for dig!

Er du ny eller har du få års erfaring med at lave spejderkurser, så er du måske blevet nysgerrig på det der “vejledning”. Hvad er det, det kan og hvordan gør man egentlig?

På dette webinar vil vi starte med det helt grundlæggende: Hvad er vejledning og hvorfor er vi optagede af vejledning, når vi laver kurser?

På webinaret tager vi først en kort flyvetur op i den store helikopter for at snakke om ”hvorfor”, hvorefter vi dykker ned i konkrete værktøjer og snakker ”hvordan”.

I DDS tror vi på at spørgsmål skaber refleksion, og at vi via refleksion skaber rum for udvikling af den enkelte og patruljen. Når vi bruger vejledning som tilgang til vores kursister er det faktisk så grundlæggende at det hænger sammen med ‘learning by doing’ og DDS’s formål, som siger, at vi vil ”… udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.”

Men selvom det er grundlæggende og vigtigt, behøver det ikke at blive kompliceret. Vejledning handler om at finde sin nysgerrighed frem, stille gode spørgsmål og at skabe et trygt rum for kursisterne, hvor man bliver klogere sammen.

Dato og tidspunkt: 
26. september kl. 20-21.30.

Inden webinaret modtager du et link. 

Oplægsholder: 
Mette B. D. Thygesen.

Samlet antal pladser: 50
Ledige pladser: 33

Tilmelding til dette arrangement lukker 26-09-2022 16:00

Hvor

--Online--

Tidspunkt

Fra 26-09-2022 20:00
Til 26-09-2022 21:30

Arrangør

Det Danske Spejderkorps