Hytteweekend 2023

15-04-2023 10:00 til 16-04-2023 14:00

Nykøbing F Spejderne

Nykøbing F. Spejderne, Mikroer i Nykøbing F. Spejderne, Minier i Nykøbing F. Spejderne, Juniorer i Nykøbing F. Spejderne, Trop i Nykøbing F. Spejderne, Klan i Nykøbing F. Spejderne, Hjælpere

Så er det tid til at forbedre de fysiske rammer - så der bliver bedre mulighed for at lave gode, fede og sjove aktiviteter for jeres børn.

Kære forældre, spejdere, bedsteforældre og venner af Nykøbing F Spejderne


I år holder vi Hytteweekend den 15-16. april 2023, fra kl. 10.00 – 14.00 begge dage.


I Hytteweekenden vedligeholder og renoverer vi hytterne, så vi skaber de bedst mulige rammer for spejderarbejdet i gruppen.


I Hytteweekenden har vi i år fokus på hytten og arealet omkring hytten på Industrivej, samt at få etableret et nyt depotrum på Poul Martin Møllersvej. Der er opgaver på alle niveauer, så alle kan være med.


Der skal sættes vingemøtrikker på vinduesbolte, køres møbler fra Industrivej til Poul Martin Møllersvej, samles reoler og sætte dem op, gøres rent, skifte tagrender, skifte bænke uden for, skifte lysstofrør til LED rør, sættes lamper op, males vindskeder og vægge, fjernes grene fra grunden, rydde krat, bygge bålplads i bålhytten, bygges nye raftestativer under hytten mv. så der er arbejde nok til alle.

De fleste opgaver, kan de fleste være med til at løse, men der er opgaver hvor det er godt hvis man har hænderne ekstra godt skruet på. Så hvis du har særlig ekspertise til nogen af nedenstående opgaver, vil vi gerne vide det.

  • Udskiftning af de store bænke langs hytten,
  • Udskiftning af tagrender/nedløbsrør,
  • Udskiftning af lysarmatur.
  • Skifte dør mellem entre og juniorlokale.
  • Bygge brændeskur.
Da gruppen ikke har værktøj og udstyr til alle, vil det være dejligt, hvis I kan medbringe lidt værktøj og evt. en trailer.

Gruppen sørger for noget frokost, og hvis du gerne vil sørge for det er klar, eller hvis du tænker der skal bages en kage så vil vi også gerne vide det.

Vi håber at se rigtig mange i weekenden så går arbejdet lettere og vi kan lære hinanden bedre at kende. Vi vil være glade hvis I tilmelder jer senest onsdag den 29. marts 2023 - altså sidste mødedag inden påske.

Med Spejderhilsen
Gruppestyrelsen (bestyrelsen) og lederne



Tilmelding til dette arrangement lukker 13-04-2023 23:59

Hvor

Industrivej 17
4800 Nykøbing F
Danmark

Tidspunkt

Fra 15-04-2023 10:00
Til 16-04-2023 14:00

Arrangør

Nykøbing F. Spejderne