Online netværksmøde for formænd
10-11-2022 19:30 til 10-11-2022 21:00
Det Danske Spejderkorps
På dette online netværksmøde er formandens ledelsesrolle i gruppen i fokus.
Formålet er at give dig viden og værktøjer til at styrke din ledelsesposition i spejdergruppen.
Der præsenteres væsentlige perspektiver for formandens ledelsesrum. Vi taler om ledelsesopgaven overfor bestyrelsen, rollen som gruppens ansigt og repræsentant udadtil overfor forældre, kommune og andre samarbejdspartnere.
På mødet bliver du præsenteret for værktøjer, der kan sætte den gode ramme for ledelsesarbejdet i bestyrelsen, fx en forretningsorden for bestyrelsen, budget, gruppens udviklingsplan, gruppehåndbogen og ikke mindst grupperådsmødet.
På mødet fortæller Camilla Nyborg Dannenberg, der er formand i Brønshøj-Husum Gruppe, om udfordringer hun som formand har oplevet og hendes overvejelser om, hvordan de skal håndteres.
Der bliver mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog undervejs.
Som forberedelse forud for mødet vil vi gerne have, at du overvejer følgende spørgsmål:
Hvad er din største ambition for spejdergruppen som formand?
Hvilke udfordringer oplever du i ledelsesrollen som bestyrelsesformand?
Vi sender linket til onlinemødet efter tilmeldingsfristen den 7/11.
Samlet antal pladser: 40
Ledige pladser: 19
Ledige pladser: 19
Tilmelding til dette arrangement lukker 07-11-2022 10:00