Juniorerne går 10 km

21-11-2022 16:30 til 21-11-2022 18:30

Skovvejens Blå Spejdere

Juniorspejdere

Skovvejens Blå Spejdere henter Fredslyset og går 10 km

Fredslyset stammer fra Fødselskirken i Bethlehem, hvorfra en flamme for mange år siden blev bragt til Wien af østriske spejdere som tegn på julefred. Herfra blev en flamme bragt videre til Roskilde, hvor der idag brænder et evigt Fredslys.

Hvert år til juletid bringer spejdere Fredslyset ud over hele Europa til fods, med bil, båd, skib, tog og fly. Fredslyset bringes til børn, unge og gamle. Fredslyset bringes til alle som tegn på fred.

Skovvejens Blå Spejdere har gennem mange år hentet Fredslyset i Holbæk og bragt det tilbage til Jernløse, hvor det står i Sdr. Jernløse Kirke. Herfra har vi bragt det ud til børnehaver og skoler, og normalt har byrådet fået et Fredslys til deres sidste møde. Altid delt ud af spejderne.

I år henter vi Fredslyset mandag 21.11. og bringer det tilbage. Kl.  1630 mødes vi med juniorspejderne i krydset Ådalsvej/Lunderødvej, og herfra går juniorne med de sidste 10 km.

Spejderne skal medbringe refleksvest og en lille tursæk, med vand. De skal IKKE medbringe, vanter, tykke huer eller varmt tøj! Det er meget vigtigt, for efter 10 minutter sveder man gevaldigt.

Mål er Sdr. Jernløse Kirke, hvor vi er senest 1830.

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Kagerupvej 40
4420 Regstrup
Danmark
gruppeleder@blaaspejder.eu

Tidspunkt

Fra 21-11-2022 16:30
Til 21-11-2022 18:30

Arrangør

Skovvejens Blå Spejdere