Ledelse i praksis 2023
17-05-2023 15:00 til 21-05-2023 15:00
Viborg
Dyk ned i din rolle som spejderleder og gå i dybden med din ledelsesstil
Hvis du kan vælge ét kursus i år, kun ét – hvad skulle det så kunne?
På Ledelse i Praksis træner vi lederrollen sammen med dig der er ny assistent og dig der er mere erfaren. Vi sætter dig i en rolle hvor du skal lede din patrulje, og lade dig lede – heraf Ledelse i Praksis.
Det krydrer vi med teoretisk forståelse om menneskers forskelligheder og vupti – du vil nu kunne sætte tidligere erfaringer ind i en ny forståelsesramme. Måske får eksisterende og tidligere konflikter mening, og forhåbentlig begynder opbygningen af en ny bevidsthed om, hvordan du bringer dig selv i spil, der hvor du leder.
Kurset er:
• For nye og erfarne ledere
• Et kursus med afsæt i Spejderidéen og metode
• Et ledelseskursus, som udforsker ledelsesstile med afsæt i personlighedstyperedskabet MBTI
• For dig der vil udvikle og udfolde din ledelse/ledelsesstil
Kurset er ikke for/om:
• Selvrealisering der revolutionerer din måde at være leder eller spejder på
• Dig der vil have alt serveret, eller slipper ansvaret for andres læring
• Overlevelse, hvor man udsættes for grænseoverskridende øvelser
• Én der vil læne læne passivt tilbage og forvente at få alt serveret – Her må man gerne arbejde for sine sejre
For at deltage i kurset skal du være fyldt 20 år. Det forventes, at du aktivt udøver ledelse til dagligt.
Hvis du gerne vil tilmelde dig, men ikke er medlem af Det Danske Spejderkorps, kan du skrive en mail til kursus@korpskontoret.dk
Ledige pladser: 10