Bliv klog på din nære natur – Holte

27-08-2023 10:00 til 02-06-2024 16:00

BD, Vidnæsdam

Vil du vide mere om naturen og bringe den nære natur i spil i dit spejderarbejde?


Kursusrækken ”Bliv klog på din nære natur” giver dig redskaber og viden, så du får lyst til at lave flere naturaktiviteter med dine spejdere.


Kursusrækken er målrettet spejderledere for mikro-, mini- og juniorspejdere, der ønsker at få viden og værktøjer til at lave flere aktiviteter i naturen med deres spejdere. Undervisningen tager udgangspunkt i en nysgerrighed på vores nære natur- og du behøver derfor hverken være ekspert i fugle eller kender en masse planter på forhånd for at deltage på kurset og vi tager udgangspunkt i den natur, som findes lige uden for spejderhytten. 


Sammen går vi på opdagelse, oplever årstiderne og bliver fortrolige med at undersøge naturen. Vi sidder ikke meget stille på kurset, men er i gang med lede efter dyrespor, grave i skovbunden, lytte efter fugle, kigge på insekter og blive klogere på alt det vi finder undervejs – så du får lyst til at tage din spejdere med ud og gøre det samme og skabe gode naturoplevelser. Du får udvidet din egen og dine spejderes viden omkring den danske natur og får værktøjer til, at I sammen kan opdage nye spændende arter, som I måske ikke vidste fandtes i jeres eget lokalområde. 


I løbet af fire kursusgange over et år får du:

  • Viden om den danske natur: Biodiversitet, dyr, planter og insekter samt metoder til at genkende og undersøge naturen.
  • Værktøjer til spejdermøder: Mødebeskrivelser og aktiviteter, som du kan tage med hjem og lave med din gruppe.
  • Oplevelser med medledere og andre spejdere: Vi undres og undersøger i fællesskab, udveksler erfaringer og bliver sammen klogere.


Praktisk:

Kurserne afholdes fire søndage fra kl. 10-16: Søndag d. 27. august 2023, 5. november 2023, 7. april 2024, 2. juni 2024 og tilmelding sker samlet til alle fire kurser. Prisen er 500 kr for alle fire kursusgange og inkluderer frokost.


Alle kurser undervises af naturvejledere og er udviklet sammen med Statens Naturhistoriske Museum med støtte fra 15. Juni Fonden.

Kursusrækken afholdes sideløbende på fem forskellige steder i landet, så du kan tilmelde dig det sted, der passer dig bedst. Du kan vælge at tilmelde dig kurset i Viborg og Skanderborg i Jylland, Aarup på Fyn eller Roskilde eller Holte på Sjælland. 


OBS! Dette er tilmeldingen for kurset i Holte!

Klik her for Aarup
Klik her for Roskilde

Klik her for Skanderborg

Klik her for Viborg


Pris: 500,00
Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 1

Tilmelding til dette arrangement lukker 10-08-2023 23:59

Hvor

Gammel Holtevej 105
Gl Holte
2840 Holte
Danmark

Tidspunkt

1. søndag:
Fra 27-08-2023 10:00
Til 27-08-2023 16:00

2. søndag::
Fra 05-11-2023 10:00
Til 05-11-2023 16:00

3. søndag:
Fra 07-04-2024 10:00
Til 07-04-2024 16:00

4. søndag:
Fra 02-06-2024 10:00
Til 02-06-2024 16:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps