Kolle-uge for troppen

13-03-2023 18:00 til 20-03-2023 20:00

Hjortespring Gruppe

Trop i Hjortespring Gruppe

Betaling skal medbringes i kontant første dag


Kære tropsspejdere og forældre 


Så er det blevet tid til at tropsspejderne skal holde kolle-uge (kollektiv-uge).

Kolle-ugen er en uge hvor spejderne bor sammen i spejderhytten, de står selv op og tager i skole, handler, laver mad og cykler til fritidsaktiviteter. 


Ankomst mandag d. 13/3 kl 18:00 (til spejdermøde) - husk at spise hjemmefra som normalt.

Afgang mandag d. 20/3 kl 20:00 (efter spejdermødet)


Prisen for denne uge er 350 kr. som dækker mad i løbet af ugen. Betalingen skal medbringes mandag d. 13/3 i kontanter, så spejderne har noget at handle for.


Onsdag står troppen for spejdermøde for minierne, det planlægger vi om mandagen. 


Fredag kommer lederne, og spiser med til den 2 retters menu, spejderne har lavet.


Kolle-ugen slutter af med at vi får besøg udefra til spejdermødet d. 20/3, hvor vi skal lære mere om førstehjælp. Der skal ryddes op og gøres rent inden spejdermødet starter, så vi er klar til at tage hjem efter mødet. 


I kan altid komme i kontakt med Skumfidus og Camilla.

Der er spejdermøde for minierne onsdag og juniorerne torsdag, så der er ledere nede i hytten de fleste dage. Klanen kigger også forbi hytten en gang imellem. 


Med spejderhilsen

Plys, Skumfidus og Camilla


Camilla Tlf.: 53 99 07 10
Skumfidus Tlf.: 93 98 11 97

Tilmelding til dette arrangement lukker 13-03-2023 21:14

Hvor

Gammelgårdsvej 60A
2730 Herlev
Danmark
6055 8680
info@hjortespringspejder.dk

Tidspunkt

Fra 13-03-2023 18:00
Til 20-03-2023 20:00

Arrangør

Hjortespring Gruppe