Gemmeleg på hele Sjælland

23-06-2023 18:00 til 25-06-2023 13:00

Det Danske Spejderkorps

You can travel, but you can't hide

Det hele startede med en vild ide: “Gemmeleg i hele Danmark”. Så indså vi, hvor dum en ide det var. Men på en eller anden måde, kom konceptet videre til planlægningsprocessen hvor vi indskrænkede ideen til: “Gemmeleg på hele Sjælland” *Indsæt eksplosion og banjo solo*. 

Over en weekend skal seks patruljer deltage i deres livs største gemmeleg. Med regelmæssig deling af lokationer skal patruljerne på skift finde og fange hinanden ved brug af det enorme netværk af offentlig transport der spreder sig over hele Sjælland 

Under weekenden kan der være point at opsamle ved at udføre aktiviteter så som at bade på en strand, at dukke op til fællesspisning med de andre patruljer, tage et selfie med en togkontrollør og meget mere.

Er du over 18, og kan du se dig selv være med på denne store aktivitet? Så hiv to af dine bedste spejderkammerater med under armen til Gemmeleg på hele Sjælland.

OBS: Tilmeldingen foregår individuelt, men herunder skal du opgive navnene på resten af patruljens medlemmer, så vi kan se hvem du deltager med. Derfor skal alle fra patruljen tilmelde sig individuelt. Hvis du står uden patrulje, men stadig gerne vil med, kan du skrive til Buster fra planlægningsteamet på 26820251 eller busterprivat@gmail.com, hvor vi så vidt muligt vil koordinere en sammensætning mellem andre spejdere, der mangler en patrulje. Det understreges, at der ikke er garanti for at komme med hvis man er alene, da det kræver at to andre også står alene, så der kan dannes en patrulje.


I kan se mere på vores hjemmeside: Gemmeleg på hele Sjælland 



Samlet antal pladser: 18
Ledige pladser: 18

Tilmelding til dette arrangement lukker 09-06-2023 23:59

Hvor

Arsenalvej 10
1436 København K
Danmark
+4532640050
info@dds.dk

Tidspunkt

Fra 23-06-2023 18:00
Til 25-06-2023 13:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps