Divisionsturnering - troppen
09-06-2023 17:30 til 11-06-2023 11:30
Brede Å Dal
Troppen 6.-9. kl.
Hej Tropsspejdere
Ved det første hanegal
så begynder dagens kval
for en landmand.
En landmand.
Sidder søvnen i hans krop,
må han li’godt vågne op
og starte i galop.
For hesten sparker, koen brøler,
Dyr’ne føler, det er dag.
Har han malket hver en ko,
har han fo’ret hvert en so,
hvert et får og hvert et lam,
Sår’r der ingen fo’er til ham!
En landmand har det hårdt!
Og når høstet står for døren
er det tit en værre tørn
for en landmand
en landmand
Når han skal sin havre slå
er der kun de magre strå
og ingen kerne på
Men om aftnen klokken ni
lukker grisestien i,
og en landmand,
en landmand
ta’r ved spisebordet plads,
han er glad og veltilpas,
han løfter højt sit glas.
En skål for hakke, skovl og spade,
lo og lade stort og småt.
Han har får, og han har føl,
han har hjemmebrygget øl,
Han har kistebunden fuld
Af det rene, skære guld!
En landmand har det godt!
Find de halmede træsko, den skarpe le, skubbekværnen, smørkærnen frem og
kom hjem til gården. På gården foregår der mange ting, fx male mel, samle æg,
lave ting/mad selv, malke ko, trække traktoren fri mm.
Vi håber du finder dit gode humør og gør dig klar til en fed weekend med
opgaver, konkurrencer og hygge med andre spejdere.
Foropgave:
Til jeres indgangsportal skal I bygge en låge. Lågen skal kunne åbnes og lukkes,
samt holdes lukket når den er lukket, sådan at husdyrene ikke kan lukke sig selv
ud. Lågen skal bygges i kulsø, dvs ingen reb, søm, skruer eller beslag. Ting til at
holde lågen lukket er undtaget.
I skal samle en patrulje på mindst 3 og max 7 mand for at kunne deltage. Husk
at læse folderen igennem 2 gange, så glemmer I ikke noget. Ellers spørg jeres
leder.
Vi ses
Krabbe og Jette ( tovholdere for troppens divisionsturnering)
Om divisionsturneringen
Divisionsturneringen er en weekendtur for alle tropsspejdere i Pamhule
Division, hvor der er mulighed for at dyste mod og hygge sig med
spejderne fra de andre grupper i divisionen, de andre grene har
divisionsturnering samme tid og sted som troppen.
Temaet for årets turnering er ”Hjem til gården” og området omkring
Brede Å dal vil være stedet, hvor I skal prøve kræfter med de
forskellige spejder- og landmandsaktiviteter. Den afvekslende natur
lægger op til anderledes oplevelser og udfordringer.
Turneringen i år er en 3-kamp, hvor der dystes i disciplinerne: Pioner,
Postopgaver og Madlavning. Der arbejdes i patruljer og en vigtig del af
turneringen er den enkelte patruljes evne til at prioritere og vægte de
enkelte opgaver undervejs, så både evner og kræfter udnyttes
optimalt. Vinderne i hver disciplin og bedste patrulje samlet kåres
søndag formiddag umiddelbart inden afslutningen.
Det er lederne i de enkelte aldersgrene, der i samarbejde med et
særligt udvalg under divisionen står for planlægning og afvikling af
turneringerne.
Du skal medbringe en god madpakke til fredag aften. Weekend er udendørs og i telt, med mad på bål, så medbring grej til dét. - husk at fylde spejderlommen, så der måske er både kompas og plaster, samt noget at skrive med og på.