Troppens sommertogt 2023

15-07-2023 10:00 til 05-08-2023 15:00

4. Hvidovre Søspejder Gruppe

4. Hvidovre Søspejder Gruppe

Så er det tid til den ultra traditionsrige sommertur rundt i danske havne under den danske sommerhimmel på de store have. Vi skal i år sejle til Odense, nord om Sjælland, da vi har prøvet flere gange uden held.

Årets sommertogt er i uge 30 og 31 - de tre sidste uger i skolernes sommerferie! Du tilmelder dig 1 eller 2 uger, og der er skiftedag hver lørdag.
På sommertur har vi som på alle andre ture nulmobil-politik, og det har vi rigtig god erfaring med, når vi som spejdere lever meget tæt sammen i længe tid.

Prisen for en uge er 630 kr., og man tilmelder sig for en uge af gangen.
Der er lederpris ved tilmelding for ledere.

Uge 0: klan ugen
Uge 1: Lørdag d. 22. juli (hvidovre) - lørdag d. 29. juli (odense)
Uge 2: Lørdag d. 29. juli (odense) - lørdag d. 5. august (Hvidovre), ca. kl. 14

Der er mulighed for at komme forbi vores eget sommertogts Sidste Aften fredag d. 4. august, hvor vi afslutter endnu et dejligt sommertogt med festmiddag og lege i en havn nær Hvidovre. Lørdag d. 5. sejler vi tilbage til Hvidovre Havn, hvor vi bliver mødt med vandkamp, glade forældre og en lækker buffet.

Tilmelding foregår her på hjemmesiden, hvor du skal angive, om du er tropsspejder eller klan og leder inden tilmelding og betaling. Tilmeldingen lukker d. 1. juli, så vi har styr på, hvor mange spejdere og både, vi skal have med.

For hver uge vil der være en forælder, der er kontaktperson, og hver dag lægger op på sommertursbloggen, hvor vi sejler hen, hvornår vi regner med at være fremme og at vi er kommet frem. Vi finder ud af, hvem det skal være, på forældresommertursmødet d. 12 juni kl. 18 på havnen.

Pakkeliste: 
Det skal du huske:
- Sejlertøj (ikke regntøj, så bliver du våd!)
- Ekstra sko/sandaler/støvler
- Gummistøvler 
- Skaffegrej + 2 viskestykker
- Varmt tøj (SKAL min. inkludere uldent undertøj, en varm sweater og tykke sokker - det kan altså blive pænt koldt på en natsejlads...)
- Sommertøj + solcreme i solide mængder + solbriller + solhat
- Badetøj + håndklæde
- Toiletting (min. tandpasta, tandbørste og noget at vaske dig med, måske deo)
- Sovepose + liggeunderlag + sovebamse
- Sygesikringsbevis + en kopi til lederne
- Det gode vejr, det gode humør og det glade smil
- Mere varmt tøj
- En bog, et spil kort og andet hyggegrej
- Lommepenge (100 kr. om ugen er et udmærket bud)
- Kage, slik, is, chips, frugt til lederne og din patruljeleder
- Redningsvest (Det er dit eget ansvar, at der er pakket en redningsvest til dig. Koordiner med dem, der tager afsted i uge 1)


Det skal du glemme:
- Din telefon
- Det dårlige vejr, modstrøm, modvind og overbegroet bunde.


Et godt trick: Husk at pakke vandtæt! Det kan f.eks. være i plastikposer inden i den vandtætte taske. Der kan godt blive vådt i en lille båd, der gynger...
Undgå også at pakke i rygsække med metalstativ - det gør det herresvært at pakke bådene, når vi skal sejle!
Pak dine ting i funktionstasker, det vil sige en til ting som du skal bruge når i sejler, en til når i er i land og sovepose og liggeunderlag for sig.
Vi glæder os til årets allermaksfedeste begivenhed!

Tilmelding til dette arrangement lukker 26-08-2023 22:00

Hvor

Hvidovre Strandvej 29C
2650 Hvidovre
Danmark

Tidspunkt

Fra 15-07-2023 10:00
Til 05-08-2023 15:00

Arrangør

4. Hvidovre Søspejder Gruppe