PLan 2023

15-10-2023 12:00 til 21-10-2023 13:00

Danmark

Tilmeldingen til PLan er lukket og du kommer på venteliste. Du bliver kontaktet hvis der er en ledig plads.

Læs mere om de forskellige kurser dds.dk. Du finder deltagerbetingelserne her.

Datoer
PLan-start: Søndag d. 15. oktober til fredag d. 20. oktober
PLan 1: + 2 + 3: Søndag d. 15. oktober til lørdag d. 21. oktober
OceanPLan: Lørdag d. 14. oktober til lørdag d. 21. oktober

Tilmelding
Tilmeldingen er åben fra onsdag den 16. maj kl. 12.00 til torsdag den 12. september kl. 12.00. 

OBS: Din tilmelding er først gået igennem, når du har modtaget en kvittering via e-mail og/eller kan se din tilmelding på Min side under Arrangementer.

Efter fristen er det muligt at tilmelde sig ventelisten, men vær opmærksom på, at der vil blive lagt et administrationsgebyr på 250 kr. oveni deltagerprisen, hvis du får tildelt et kursus. Du vil blive kontaktet, hvis der bliver en ledig plads til dig.

Godt at vide
Du skal kunne deltage på hele kurset, dvs. have mulighed for at være med fra første til sidste minut. Det er fx ikke muligt at sove hjemme under kurset. Maksimalt 3 spejdere fra samme spejdergruppe kan komme afsted på samme kursus. Det er ikke logistisk muligt at ønske spejdervenner på PLan. Du kommer i patrulje med 4 - 6 andre spejdere fra hele landet (men ingen fra din egen gruppe), og I sover også i samme telt i løbet af ugen.

Klassetrin
Tilmeldingen er inddelt efter klassetrin. Det kræver ikke noget forudgående kendskab at deltage på PLan, dvs. du behøver ikke have været på PLan tidligere for at kunne deltage i fx PLan 2.

Her kan du se, hvilken kursustype du skal tilmelde dig:
- På PLan-start går du i 6. klasse ved kursusstart. Tredjeårs-juniorer er også meget velkommen på PLan-start.
- På PLan 1 går du i 7. klasse ved kursusstart
- På PLan 2 går du i 8. klasse ved kursusstart
- På PLan 3 går du i 9./10. klasse ved kursusstart og er stadig tropsspejder

Dog er det ikke tilladt at deltage på samme niveau som tidligere år, så var du ex. på PLan 2 sidste år, og går du i 8. klasse efter ferien, skal du tilmelde dig PLan 3.

Kursusvalg
- Du skal ønske mindst to kurser og kan ønske så mange du vil inden for dit klassetrin.
- Du kan ikke prioritere dine ønsker. Dvs. at alle dine kursusønsker er ligestillede ved tilmelding.
- Du kan ikke deltage på samme kursustype (fx PLan 1) flere gange.
- Du kan ikke tage på kursus hos det samme kursusteam (ex PLan Ryekol) flere gange.
- Og husk, dit klassetrin skal passe til kurserne.

Flere ønsker = større chance for at komme af sted 
Du kan kun komme på et kursus, du har ønsket. Jo flere kurser du ønsker, jo større chance har du altså for at komme afsted. Modsat får du ikke tilbudt et andet kursus, hvis de kurser du har ønsket, er fyldt op, men kommer i stedet på venteliste. 

Regler for fordeling af pladserne
Efter deadline fordeles de rettidige tilmeldinger i Medlemsservice. Da der kan være større søgning til nogle kurser end andre, fordeles tilmeldingerne ud fra at sikre:
- En balanceret kønsfordeling på kurserne
- Maks. tre spejdere fra samme gruppe på samme kursus

Hvornår ved jeg, om jeg er kommet på kursus?
Allersenest i løbet af uge 39 kan du i Medlemsservice se, hvilket kursus du er blevet tildelt – eller om du evt. står på venteliste på ‘Min side’. Er du så uheldig, at alle pladserne på dine kursusønsker er fyldt op, kommer du automatisk på venteliste og får besked, hvis der bliver en plads til dig.
Det er ikke muligt at bytte kursus. Hvis du ikke ønsker at deltage på det kursus, som du har fået tildelt, og du melder fra kurset, kan du komme på venteliste til et andet kursus. Du vil dog blive sat sidst på ventelisten på lige fod med dem, der ikke fik tildelt et kursus i første omgang, og derfor have ringe mulighed for at komme afsted. Reglerne vedrørende frist for afbud og betaling vil fortsat gælde.

Kursuspris og betaling
PLan-start:  2.010 kr.
PLan 1, 2 og 3: 2.210 kr.
OceanPLan: 2.410. kr.

Har du aftalt, at din gruppe betaler, skal du anføre din gruppe som betaler i tilmeldingen under ’Faktura til’. Så får din gruppe tilsendt en faktura, efter kurset er afholdt. Gruppen skal godkende betalingen. 
Betaler du selv for din kursusdeltagelse, vælger du ’Betal nu (med betalingskort)’ og vil få tilsendt en faktura, efter kurset er afholdt. Betaler en tredjepart, vælger du ’Anden’, og skriver oplysningerne på den, som skal have tilsendt en faktura på din deltagelse. 

Du eller din gruppe skal selv betale for transporten til og fra kurset.

Tilmelding af andre
Hvis du tilmelder en anden spejder end dig selv, kan du vælge denne spejder øverst i tilmeldingen, under feltet: ’Deltager’ i stedet for dig selv. Her vises alle de spejdere, som du er enhedsansvarlig for inkl. dig selv.

Hvis du skal tilmelde flere spejdere på én gang, kan du klikke på ’Tilmeld flere deltagere’.

Når du kan bekræfte din tilmelding, klikker du på ’fortsæt’. OBS: Tilmeldingen er først gået igennem, når I har modtaget en kvittering via e-mail og/eller kan se tilmeldingen på spejderens Min side under fanen Arrangementer.

Driller din tilmelding?
Enkelte oplever, at de ikke kan afslutte tilmeldingen via knappen 'Fortsæt'. Driller det, vil vi anbefale at prøve en anden browser, fx Google Crome eller Microsoft Edge. Er din browser ikke opdateret, kan dette være årsagen. Driller det forsat, kan vi hjælpe dig med din tilmelding.

Hvis du eller din leder har spørgsmål til eller brug for hjælp med tilmeldingerne, er I altid meget velkomne til at kontakte Korpskontoret enten via tlf. 32 64 00 77 eller på kursus@korpskontoret.dk.

Tilmeldingen til PLan er lukket og du kommer på venteliste. Du bliver kontaktet hvis der er en ledig plads.

Samlet antal pladser: 1
Ledige pladser: 0

Tilmelding til dette arrangement lukker 31-12-2023 12:00

Hvor

--Danmark--

Tidspunkt

Fra 15-10-2023 12:00
Til 21-10-2023 13:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps