Oprykningstur
18-08-2023 17:30 til 20-08-2023 10:00
1. Otterup Gruppe
Mikroer i 1. Otterup Gruppe, Minier i 1. Otterup Gruppe, Juniorer i 1. Otterup Gruppe, Trop i 1. Otterup Gruppe, Klan i 1. Otterup Gruppe
Vi vil gerne invitere alle spejdere i 1. Otterup på oprykningstur. Det er den årlige tur, alle spejdere fra gruppen deltager, også selvom man ikke rykker op. Fredag aften har vi selve oprykningen, så resten af turen er man sammen med sin nye gren og sine nye ledere.
Turen afholdes i 1. Otterups Friluftsoase, og der vil for junior og trop være kanoaktiviteter ved Klintebjerg Havn i løbet af lørdagen. For mikro og mini vil der være spændende aktiviteter i området.
Tid og sted: 18-20. august 2023 på udendørsarealet ved Spejderhuset på Stenløkkevej 42 i Otterup.
Start og slut: Vi mødes ved Spejderhuset fredag kl. 17.30, og vi slutter samme sted søndag kl. 10.
Fra kl. 10-12 afholdes der Familiespejderdag, hvor alle familier med børn imellem 3 og 6 år er meget velkomne. Hvis I andre spejdere har lyst til at blive og være med, er I også meget velkomne.
I bedes medbringe følgende – sørg gerne for, at alt er mærket med spejderens navn:
Madpakke og drikkelse til fredag aften
Lille rygtaske med drikkedunk
Sovepose, liggeunderlag – alle sover i det fri (telt, shelter, hængekøje)
Regntøj og gummistøvler
Toiletsager – håndklæde – vaskeklud - solcreme
Flad og dyb tallerken, bestik, krus og viskestykke
Undertøj, strømper og nattøj, evt. joggingtøj
Lange bukser shorts, T-shirt og varm trøje.
Skiftesko - Sygesikringsbevis
Bålkappe/ tæppe – lommelygte og gerne et sovedyr
Pris: 225 kr.
Sidste frist for tilmelding er d. 1. juliaugust 2023.
Tilmelding foregår på www.1otterup.dk, hvor beløbet betales, og I skal oplyse, om I vil bage en kage, pizzasnegle eller nogle boller.
Har I spørgsmål så kontakt gerne jeres leder.
Med spejderhilsen fra Lederne i 1. Otterup