Webinar - Konflikter og krænkende oplevelser

25-09-2023 20:00 til 25-09-2023 21:30

Synes du nogle gange det er svært at finde en løsning på konflikter? Og er du f.eks. klanspejder, leder eller kursusvejleder? Så deltag i dette webinar og bliv klogere på løsninger.....

Det Danske Spejderkorps  afholder i sammen med Center for Konfliktløsning og Ponti Processes et webinar om konflikter og krænkelser.


Ønsker du at blive klogere på, hvordan du skal agere i forhold til konflikter og krænkelser?


Webinaret har fokus på, hvordan du fx som klanspejder, leder eller kursusvejleder kan få en bedre forståelse for konflikter og krænkelser og hvad du kan gøre, når du er part i det eller ønsker at hjælpe andre.


På webinaret formidles en forståelse af konflikter og krænkelser og det drøftes, hvornår det er en konflikt og hvornår er det noget andet. Det forklares hvad forskellen er på konflikter, man selv er en del af og konflikter man bevidner, hvor man gerne vil hjælpe parterne med at løse det.


Udover de faglige oplæg bliver der tid til at drøfte egne erfaringer og stille spørgsmål til de tre erfarne konfliktmæglere


På webinaret møder du Jesper Bastholm Munk og Kristina Garth-Grüner fra Center for Konfliktløsning (CfK) samt Di Ponti, fra Ponti Processes. Jesper og Kristina afvikler i CfK kurser om konflikter og krænkelser med fokus på det genoprettende og forsonende perspektiv, mens Di Ponti arbejder med genoprettende processer for at håndtere konflikter på en tryg og inkluderende måde.


Webinaret er en del af en længerevarende styrkelse af arbejdet med konflikter og krænkelser. Derfor orienterer vi på webinaret også om mulighederne for at arbejde videre med og blive endnu klogere på det konfliktfyldte og krænkende perspektiv i fællesskaber.


Link til møde udsendes på dagen pr. mail til alle tilmeldte.

Samlet antal pladser: 50
Ledige pladser: 28

Tilmelding til dette arrangement lukker 24-09-2023 23:00

Tidspunkt

Fra 25-09-2023 20:00
Til 25-09-2023 21:30

Arrangør

Det Danske Spejderkorps