Minier: 24 timer i sovepose og burger tur
30-09-2023 09:00 til 01-10-2023 10:00
Geels Gruppe
Kære spejdere og forældre!
Den 30. september til den 1. oktober holder vi hytte-overnatning, med fokus på at tage de to uofficielle for-sjov-mærker “24-timer-sovepose" og “burgermærket”.
Vi er klar til at modtage spejderne fra kl. 9 lørdag, hvor alle skal hoppe i deres medbragte sovepose fra ankomst og har spist morgenmad hjemmefra. Senest ankomst er kl. 10. Vi slutter dagen efter, søndag kl. 10.
Hele lørdag har vi planlagte aktiviteter, aftensmad og aftenhygge. Hvis I ligger inde med nogle gode brætspil, som I ved at spejderne bare ville elske, så er det en oplagt mulighed til at få dem spillet! Vi ser film om aftenen, så hvis I har nogen DVDer liggende som jeres spejder gerne vil se må de også meget gerne tage dem med.
Reglerne for de to mærker er som følgende:
24-timer-i-sovepose: Spejderne skal være uafbrudt i deres sovepose over 24 timer. De skal deltage i spejderaktiviteter og hjælpe til med at lave mad.
Burgermærket: Et døgn med burgere! Regler:
Til alle måltider Forskellige varianter, ikke ens!
Alle hjemmelavede, gerne egne bagte boller!
Min. 1 over bål/trangia, men gerne flere!
Spejderne skal spise burger til hvert måltid, hvilket inkluderer morgenmad, frokost, aftensmad.
De specifikke regler tilgås her:
https://xn--mrkelex-mxa.dk/m/24-timer-i-sovepose/
https://mærkelex.dk/m/burger-24/
Pakkeliste: Det er vigtigt at spejderne selv står for at pakke tasken, så de ved hvad de har med og hvor i tasken de kan finde det. I må selvfølgelig gerne hjælpe og gennemgå sammen med dem at de har husket alt det nødvendige. Derudover er det også vigtigt at spejderne selv står for at lave en god madpakke til frokost, og i processen tænker på hvilken slags mad de pakker.
Vi opfordrer til at forældrene lader spejderne være så selvstændige som muligt, men selvfølgelig lige giver en påmindelse om at den gode madpakke ikke kun består af nutellaburger ;). Hvis spejderen tager burgermærket, skal madpakken indeholde burger.
Pakkeliste (kun for forældrenes øjne)
Madpakke (med burger hvis spejderen tager burgermærket) til lørdag
Drikkedunk
Nattøj
Sovepose
Liggeunderlag
Toiletgrej
Nattøj (evt. Bamse)
Tøj til søndag
Evt. Spil eller film
Vi ville også sætte stor pris på, hvis der var nogle, som ville bidrage med nogle snittede grøntsagssnacks til lørdag.
Ledere til stede: Laura Frølich, Kasper Lypart, Camilla Groth