Kort Kursus: Færdighedskursus

07-11-2023 18:30 til 07-11-2023 21:30

Spejd - Niløse

Indbydelse til færdighedskursus for alle ledere tirsdag d.7.november 2023 kl.18.30-21.30 på Spejd Niløse.
Så er der igen mulighed for at få finjusteret eller udvidet spejderkompetencerne på dette korte kursus, hvor der er mulighed for at deltage i en af nedenstående workshops:

1. Grundkursus i møde- og turrelateret førstehjælp
På dette kursus gennemgår vi det helt basale omkring skader og uheld der kan opstå i forbindelse med aktiviteterne på et spejdermøde, samt de mest hyppige skader vi kan komme ud for på tur. Kurset erstatter ikke opfordringen til at deltage i et længere førstehjælpskursus, men sætter dig i stand til at handle hurtigt og kompetent på de mest almindelige skader. Vi gennemgår også førstehjælpskassens vigtigste indhold - både den kasse der er i spejderhuset, og den førstehjælpstaske du - som leder - bør medbringe i din rygsæk på kortere ture. Medbring gerne din egen personlige førstehjælpstaske til inspiration

2. Gruppen på de sociale medier
Hvordan skriver du det fede opslag på gruppens Facebook side - hvad er den gode historie, hvordan tager du de gode billeder der understøtter teksten, og hvordan sikrer du at den indsats I lægger i gruppens sociale medier kan bruges aktivt som PR, og ikke “kun” er gruppens interne “mindealbum”. Vi gennemgår tips og tricks til de gode opslag, og du får gode tips til hvordan du fremadrettet får mest ud af dine opslag på de sociale medier

3. Båltænding på 10 måder
“En god spejder kan ALTID lave et bål….?” Eller…..? På dette kursus lærer du helt basale bålteknikker…. Hvordan laver du et godt bål, hvad er godt brænde, hvilke båltyper er bedst til forskellige formål. Derudover kommer vi også til at afprøve en række alternative og mindre lette måder at fremringe ild på, sådan at der også er god inspiration at hente for dig der i forvejen har “sort bælte” i bål, eller som har spejdere i gruppen der trænger til flere udfordringer…

4. Snitteaktiviteter for begyndere
Laver du snitteaktiviteter med dine spejdere (eller ønsker at komme igang), og har du brug for lidt inspiration og ideer til snitteemner, så er dette kurset for dig. Her stifter du bekendtskab med forskellige snitteteknikker, værktøj, træsorter m.m
Kurset er baseret på nybegyndere og let øvede snittere…Medbring meget gerne egen snittekniv, hvis du har – ellers kan du låne på dagen….

Kurset koster 20 kroner som dækker materialerne for aftenen. Kursus betalingen laves på Mobilpay 103833, inden kurset :)
Divisionen står igen for noget at drikke og en snack.

Kom glad og tag dine bedste spejdervenner/spejderkollegaer med.

Tilmelding til dette arrangement lukker 01-11-2023 23:55

Hvor

Holmevejen 4
4293 Dianalund
Danmark

Tidspunkt

Fra 07-11-2023 18:30
Til 07-11-2023 21:30

Arrangør

Antvorskov Division