Klotur 2024

03-02-2024 17:00 til 04-02-2024 13:00

Klotur start

Alle seniorer og ledere i divisionen opfordres til, at søge optagelse i: Bjørneklanen år 2024

Hvor og hvornår?

Hvor: Torvet, Fuglebjerg

Hvornår:  lørdag d. 03. februar 2023 kl. 17.00 - præcis! Vi slutter samlet samme sted søndag d. 04. februar 2023 kl. 13.00

Aspirantforløb

Efter en frisk vandretur, kommer du frem til hejkpladsen. Her skal du tænde bål ved hjælp af stål og flint eller ildbor.

Du skal overnatte i selvbygget granbivuak, hvis gran findes, ellers en ponchobivuak. Din primimad, BJØRNEKØD (et stykke råt kød) og bagt brød, laver du over den sagte ild i vintermånens skær.

Alt foregår på egen hånd, du har dig selv at takke for den flotte tur og det lækre vel tilberedte måltid. Med andre ord - Du skal klare dig selv og vise, at du virkelig gerne vil være medlem af den gamle BJØRNEKLAN

Medbring følgende:

  • Mad: Et stykke råt kød og dej til brød samt te/kaffe e.lign. og morgenmad.

  • Stål, flint, eller ildbor til båltænding. Tørt brænde er en god ide at medbringe.

  • Snor/pressening til bivuak. Der er gran til bivuakken.

  • Økse, spade, kogegrej, 2 petroleumslygter og petroleum.

  • REGLEMENTERET UNIFORM.

  • Rygsæk og vinterudrustning til overnatning.

Alt dette er påkrævet og bliver kontrolleret ved fremmødet

Medbring IKKE:

Elektrisk lys, GPS, mobilen og lignende - da det bliver konfiskeret.


Tilmelding og deltagerpriser:

Tilmelding sker via denne medlemsservice side.

Deltagerbetalingen indbetales på mobilepay 683790 (DDS Antvorskov Division - Senior) eller kontant til overkloen ved start (skal være lige penge).

Deltagerpris for Aspiranter: 75 danske kroner

Deltagerpris for Kløer: 85 danske kroner.


Kontakt: 

Overkloen Kasper Fischer-Nielsen

overkloen@gmail.com


Tilmelding til dette arrangement lukker 19-01-2024 10:00

Hvor

Torvet
Fuglebjerg 4250

Tidspunkt

Fra 03-02-2024 17:00
Til 04-02-2024 13:00

Arrangør

Antvorskov Division