Maka Mani 2024

16-03-2024 08:30 til 17-03-2024 10:30

Valdemar Atterdag

Juniorer

Du inviteres hermed til juniorløbet Maka Mani i Rold Skov den 16.-17. marts 2024.

Her får du får chancen for at bruge alle de sjove ting, som du lærer på de ugentlige spejdermøder, og så skal du og din patrulje dyste mod andre juniorpatruljer fra hele Danmark. Derudover vil der være det klassiske lejrbål med fakkeloptog og sjove indslag om aftenen.

Vi arrangerer fælleskørsel fra spejderhuset til Skørping Skole ved Rold Skov lørdag den 16. marts med afgang kl. 08.45. Vi skal overnatte på skolen.

Hele lørdagen er I på løb, så jeres madpakke og drikkevarer samt øvrige ting, der er nødvendige undervejs, pakkes i en lille rygsæk, som I kan gå med. Udstyr til overnatning bliver opbevaret på skolen, så I ikke skal bære på det. Da det er et løb, hvor I skal ud at gå i skoven, er det vigtigt at have fodtøj på, der er godt at gå i. I skal gå 10 km. Spejderne går selv i patruljer rundt på ruten efter et kort, og de må ikke have mobiltelefoner med. Vi ledere deltager som hjælpere på posterne, spejderne kommer rundt på. 

Vi slutter samme sted klokken 10.00 søndag den 17. marts, hvor der er fælleskørsel hjem.

Hele herligheden koster for jer kun kr. 100 kr. Med i prisen er et mærke til uniformen.

Pakkeliste:

Personlig opbakning, der opbevares på skolen:

  • Indesko (gulvet er koldt på skolen, så det er ikke rart i strømpefødder)
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Evt. lagenpose (til bedre at holde varmen)
  • Evt. hovedpude
  • Nattøj (det er vigtigt, at skifte tøj inden man lægger sig i soveposen. Tøjet man har haft på hele dagen kan godt være blevet fugtigt)
  • Skiftetøj
  • Skiftesko
  • Ekstra varm trøje/jakke til lejrbålet
  • Spisegrej og viskestykke
  • Toiletgrej
  • Evt. uniformen (hvis den ikke tæller som et mellemlag i påklædningen)
  • Pandelampe/lommelygte
  • Sangbog 


Bagage, der skal med på løbet pakket i en mindre rygsæk:

  • Tørklædet (husk det skal yderst)
  • Regntøj
  • Hue, buff, vanter
  • Praktisk påklædning
  • Madpakke, drikke mv. til lørdag, så I kan klare jer frem til aftensmad.
  • Evt. siddepude
  • Evt. dolk, hvis man har en
  • Evt. kompas, hvis man har et
  • Spejderhåndbogen med gode fif, hvis man har en.

Vi glæder os til en sjov oplevelse med jer i skoven :-)

Spørgsmål? Tag fat i Marianne på 22534463.


Spejderhilsner fra
Juniorlederne
Pris: 100,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 2

Tilmelding til dette arrangement lukker 07-02-2024 00:00

Hvor

Lindekrogen 1
9260 Gistrup
Danmark

Tidspunkt

Fra 16-03-2024 08:30
Til 17-03-2024 10:30

Arrangør

Valdemar Atterdag