Sct. Georgsdag 2024
23-04-2024 17:30 til 23-04-2024 19:30
Solvang Gruppe
Ejby Gruppe
Sct. Georgsdag ligger hvert år den 23. april.
Sct. Georg (eller Sct. Jørgen) var en ridder, der ifølge sagnet dræbte dragen, frelste byen og reddede prinsessen. Kongen tilbød ham en pengesum som belønning, men Sct. Georg afslog.
Da Robert Baden-Powell startede spejderarbejdet i England, gjorde han Sankt Georg til spejdernes forbillede ud fra hans uselviske handlinger. Verden over holdes dagen højtidelig blandt spejdere og gildebrødre, og dagen, der i Danmark kaldes Spejderdagen, benyttes til at aflægge eller gentage spejderløftet.
Udover at aflægge løftet er der også en fælles aktivitet og Sct. Georgs Gildet griller pølser til os.
Traditionen tro holder vi dagen sammen med Solvang Gruppe. I år holder vi det hos dem i Solvangsparken i Glostrup.
Bemærk: I skal selv sørge for transport frem og tilbage – aftal eventuelt indbyrdes at køre sammen.