Fejring af 100 års jubilæet for verdens jamboree på Ermelundssletten
01-08-2024 08:00 til 01-08-2024 20:00
Lersøparkspejderne
Lersøparkspejderne, Minier (2-3 kl.), Juniorer (4-6 kl.), Trop (7-9 kl.), Klaner
Vi skal sammen med de grønne og gule spejdere markere 100 året for den hidtil eneste Verdensjamboree afholdt i Danmark i 1924. Ordet jamboree blev opfundet af Baden-Powell og kommer efter sigende fra indiansk, hvor det frit oversat betyder "Fredelig kappestrid mellem mange stammer".
Rammen om dagen er 1924 og vi skal sammen med 1000 spejdere fra de andre korps deltage i historiske og nutidige spejderaktiviteter i mindre patruljer og der vil også være fælles fejring af dagen.
Vi får varm mad til frokost - husk spisegrej, og brød/sandwich til aften. Dagen slutter med et fælles lejrbål og så cykler vi hjem til Ryparken st. hvor vi er ca. kl. 20. Vi har valgt at cykle til Ermelundssletten, da det er det nemmeste og hurtigste og da busser og tog derud højst sandsynligt vil være meget fyldte.
Vi mødes kl. 8 på Ryparken station med en funktionsdygtig og lovlig cykel. Er vi mange, kører vi i mindre grupper.
Pakkeliste: lille rygsæk med spisegrej og vanddunk og en trøje/jakke til hjemturen. Fuld uniform og i øvrigt tøj efter vejret.
PS. Prisen er højere end vi normalt tager for et en-dags arrangement, men det er det vi skal betale til arrangørerne.