Divisionsturnering for mini

19-04-2024 17:00 til 21-04-2024 12:00

2. Højbjerg Gruppe

Minier

Kalder alle minier: Hjælp os med at blive klar til vikingetogt!

Fra Aarhus - eller Aros som vi vikinger kalder byen - har mange vikingetogter haft sin afgang. Inden længe venter endnu én, når vi vikinger søsætter vores langskibe og tager på togt mod fjerne egne. Det er en stor bedrift at begive sig ud på vandet, for havet kan være både ubarmhjertigt og barskt. Så det handler om at være så godt forberedt som muligt: Udstyret skal pakkes, sejlene spændes godt for, men vigtigst skal vi samle styrke og mod til at kunne klare de vilde strabadser, der venter os. 

 

Det er hér I minier kommer ind i billedet: Vi tror, I er de helt rigtige, der kan hjælpe os til at få en god afgang fra Aros. Vi lover, at I til gengæld vil lære lidt om vores vikingeliv. Det vil I da ikke gå glip af, vel?

Detaljerne: 

Det foregår fra d. 19. april - 21. april.

I skal selv køre til Ryekol, med ankomst kl. 17.00 ved hytten

og skal hentes igen samme sted søndag kl. 12.00 (vi opfordrer til samkørsel :-))

Adressen: Galgebakken 12, 8680 Ry

 

I din rygsæk skal du pakke til to overnatninger i telt:
- Tøj, der kan holde til vind og vejr (dvs. regntøj + gummistøvler)
Madpakke og drikkedunk til fredag aften
- Sovepose og liggeunderlag
- Spisegrej (tallerken, bestik, kop og viskestykke)
- Toiletsager
- Nattøj og et sæt skiftetøj
- Lommelygte
- Uniform, tørklæde og gerne dolk
- Gode gåsko
 

 Tilmelding lukker 12. april kl. 23.59.

Vi glæder os til en fed weekend!

Vikinger (lederne) i Århus Skov Division

Pris: 300,00
Samlet antal pladser: 25
Ledige pladser: 14

Tilmelding til dette arrangement lukker 12-04-2024 23:59

Hvor

Dalvangen 41
8270 Højbjerg
Danmark
gl@2-hoejbjerg.dk

Tidspunkt

Fra 19-04-2024 17:00
Til 21-04-2024 12:00

Arrangør

2. Højbjerg Gruppe