Familiespejd - sheltertur til Kvak Mølle

25-05-2024 11:00 til 26-05-2024 10:00

Kvak Mølle

FamilieSpejd

Så skal vi på sheltertur ved Kvak Mølle!

Vi har fået booket overnatning d. 25. maj-26. maj 2024, hvor vi skal sove i shelters ved naturlejrplads Kvak Mølle ved Haraldskær i Vejle. Det vil også være muligt at slå telt op på pladsen.


Vi skal i løbet af weekenden lave forskellig spejderaktivitet, gå på opdagelse, opleve naturen ved åen, hygge os, lege, sidde ved bålet, lave mad og sove i shelter (eller telt).

Da der er begrænset med sovepladser, må vi prioritere pladserne, så hvert indmeldte Familiespejderbarn kan tilmeldes med én voksen.


Vi mødes lørdag d. 25. maj kl. 11 på pladsen, hvor vi gør lejren klar og går på opdagelse og så nyder de medbragte madpakker. 

Vi slutter efter morgenmad søndag ca. kl. 10.


Pris:  150 kr. (for et Familiespejderbarn og en voksen med overnatning) 


Det vil være muligt blot at deltage i aktiviteterne lørdag og køre hjem efter aftensmaden. (Pris for lørdag er 100 kr.)

Endelig tilmelding med betaling er 6. maj 2024 (23:59).  


Der er 3 shelters på pladsen og vi fordeler pladserne i forhold til antal tilmeldte børn/voksne og pladser i hhv. shelter og hvis der bliver behov for at slå telte op. 

I er velkommen til at tage eget telt med, men vi har også spejdertelte vi kan tage med og slå op - giv gerne besked hvis I ønsker at tage eget telt med, da der kun er plads til 5 telte. 

Der er overdækket spiseområde med bålplads i en bålhytte og adgang til toiletter (ca. 3-400 m fra pladsen).


Pakkeliste: 

Sovepose (OBS: vi skal sove ude, så den skal kunne holde varmen selvom det er i maj), liggeunderlag, drikkedunk, spisegrej, tøj efter vejret, gerne tøj/langt undertøj til at kunne sove i, hvis det er køligt, gode sko til at gå i, ekstra sokker, tandbørste, spejder t-shirt/tørklæde, udetøj og lommelygte. Evt. en lille rygsæk til drikkedunk eller madpakken, så spejderne kan få lov at bære noget selv og øve sig.

Få evt. mere inspiration til pakkeliste på https://www.koldingspejderne.dk/pakkeliste. 


HUSK madpakker til frokost lørdag!

Lørdagsslik og elektronik skal blive hjemme (de voksne må dog gerne have telefoner med)

Find flere oplysninger om turen invitationen i boksen til højre. ->

Vi ser frem til en hyggelig weekend i naturen med jer.


Husk frist for tilmelding er 6. maj 2024!


Spejderhilsner

Stefanie og Stine

Pris: 150,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 06-05-2024 23:59

Hvor

Kvak Mølle Vej 33
7100 Vejle
Danmark

Tidspunkt

Fra 25-05-2024 11:00
Til 26-05-2024 10:00

Arrangør

3. Kolding Gruppe