MINI - Oak City Rally - sæbekassevæddeløb
28-05-2017 08:40 til 28-05-2017 15:30
Ringvejsbroen ved Herlev station
Minier
Oak City Rally er verdens største SÆBEKASSEVÆDDELØB med deltagelse af mere end 300 sæbekassebiler
Vi har tradition for hos Byspejderne at vi deltager i Oak City - ikke fordi det er en tradition, men fordi det er det SJOVESTE at deltage og spejderne får en VILD oplevelse - uanset om solen skinner eller det står ned i stænger ! Møderne op til dagen er tilrettelagt så spejderne får ordentligt gang i save og skruemaskiner og maling (håndværk mærket ;-) og får mulighed for at slippe fantasien løs med dekoration af sæbekassebilen .
Selve løbet foregår således:
Vi tager bussen fra Ringvejsbroen (ved stationen). Mødetid kl. 08.40
Vi ankommer til Farum station, hvor løbet starter kl. 10
Vi får anvist en 'parkeringsplads' og får mulighed for at 'sparke dæk' og kigge på de andre sæbekassebiler
Så skal vi afsted ! Minierne kører (skubber) de 10 km turen varer. Det lyder langt - det er det ikke, vi ved af erfaring de sagtens kan klare sådan en tur - og de der ikke har 10 km mærket får et sådant (ligesom man også får et Oak City mærke for deltagelse). Der er saftevandspost undervejs.
Vi spiser vores medbragte madpakke når minierne når i mål (hvornår vides ikke, men et sted før kl. 14 ;-)
De kan undervejs nappe en snack (også medbragt) og drikke vand (også medbragt)
Forældre og andre må gerne komme og se løbet (start og/eller slut) - det er faktisk rigtig sjovt at se alle de forskellige bilers udsmykning og spejderne er ret glade for når forældrene står og 'tager imod' ved målet.
Derudover er vi så også sikre på der er nogle, som spejderne kan køre retur til Herlev med, så vi slipper for bussen.
Man kan købe is ved målområdet (penge med til is .. ikke et krav) ligesom der svinges bøffer til burgere .. men som sagt skal minierne ha' egne madpakker med, men til forældrene er der mulighed for at købe mad og kaffe mv.
Løbet slutter og målstregen er på Egemose Centret - Egemosevej 9, 3660 Stenløse. HUSK 20 kr til parkering
Det er GRATIS at deltage
Tilmelding her på siden.. også melde fra hvis man ikke kan deltage !
Se mere info fra Oak City teamet om løbet her: http://oakcityrally.dk/