Divi 2024

07-06-2024 16:00 til 09-06-2024 11:30

Minier i Aalborghus Gruppe, Juniorer i Aalborghus Gruppe, Trop i Aalborghus Gruppe, Ledere

Jens Bang divisionsturnering 2024

 

I weekenden den 7.-9. juni byder vi velkommen til CIRKUS BANG på årets divisionsturnering! Vi GLÆDER os helt vildt – for det bliver en weekend fyldt med gøgl!

Weekenden byder på masser af cirkus-løjer og mulighed for at komme helt tæt på alle cirkusartisterne i deres forberedelser. Samtidig byder den på masser af sjov og hygge med alle de andre spejdere i Jens Bang Division.

 

Praktisk info

Hvor: Det hele foregår på Øksedal Spejdercenter på Øksedalvej, 9240 Nibe.


Hvornår: Divisionsturneringen foregår med forskudt start for de forskellige grene.

·       Trop og junior: fredag den 7. juni kl. 16.00 til søndag den 9. juni kl. 11.30

·       Mini: lørdag den 8. juni kl. 8.30 til søndag den 9. juni kl. 11.30


Pris: Prisen afhænger af gren:

·       250 kr. for mini

·       300 kr. for junior og trop


Tilmelding:

Tilmelding foregår på hjemmesiden senest tirsdag d. 14. maj kl. 23.59.

Pakkeliste:

Vi skal overnatte i telt, derfor skal man medbringe liggeunderlag, sovepose, lagenpose (anbefalelsesværdigt da der stadig kan være kølige nætter), tøj efter vejret, toiletgrej og uniform og tørklæde. Det anbefales at pakke i en rygsæk eller en duffelbag, som spejderen selv kan bære.  

Junior og trop skal medbringe madpakke til fredag aften og mikro og mini skal medbringe madpakke til lørdag middag. Alle andre måltider er inkluderet.

En mere detaljeret pakkeliste sendes ud efter sidste tilmelding.

 

Spejderhilsner fra lederne og Jens Bang Division


Tilmelding til dette arrangement lukker 17-05-2024 13:59

Tidspunkt

Fra 07-06-2024 16:00
Til 09-06-2024 11:30

Arrangør

Aalborghus Gruppe