VITal - uddannelsesdag for vejledere, instruktører og trænere

15-03-2025 09:00 til 15-03-2025 19:30

Dalum Landbrugsskole

Den 7.3.2025: NB til allerede TILMELDTE deltagere!
Alle valg og svar er nu ”frosset”, så vi kan arbejde med data. Eventuelle ændringer i Medlemsservice fra nu registreres og noteres derfor IKKE. For at du kan SE din tilmelding og valg er arrangementet fortsat åbent i MS.
Det er fortsat muligt at tilmelde sig - og vælge workshops - som ny deltager...

Er du vejleder, instruktør eller træner indenfor kurser i Det Danske Spejderkorps? 

Søger du ny viden, sparring og inspiration til at lave endnu federe kurser i DDS?

Vil vil gerne sige TAK for din indsats i DDS Uddannelse!

Den 15. marts 2025 mødes vi igen på VITal, DDS' uddannelsesdag!

Du får muligheden for at dykke ned i en masse spændende workshops, og få ny viden og inspiration med hjem, uanset om du er erfaren eller helt ny indenfor kurser i DDS.

Der vil desuden være rig mulighed for at sparre og netværke på kryds og tværs. Det hele har vi sammensat til dig, som en tak for din store indsats på DDS's kurser.

Spred ordet - og tilmeld dig allerede nu!

Pssst… Har du mod på det, så byder vi indenfor allerede fra fredag aften - og du kan blive helt til søndag - kan det blive bedre?

Vi glæder os til at se dig og hele dit team 15. marts på VITal 2025 i Odense.

 NYT! Se folderen med program, kort over stedet, workshops og praktisk info her (åbner i et nyt vindue)

Detaljer

Nuværende og eventuelt kommende vejledere, instruktører og trænere på alle uddannelsestilbud i DDS er velkomne.

Programmet for alle er lørdag fra kl. 9:00 til 19:30, og der er mulighed for overnatning på gulv i soverum, på værelse eller i eget eller andres telt fredag og/eller lørdag – og der vil være morgenmad til jer, der overnatter.

Der er mulighed for møder i egne teams fredag aften og/eller søndag formiddag.

Fredag aften er der gå til-og-fra aktiviteter for de, der ankommer: Science Pirater, Sangbogshygge/uformelt lejrbål, kage, kaffe, te og snakkecafé.... Det kræver IKKE tilmelding.

Fællesaktiviteten lørdag inden festmiddagen er for alle deltagere på VITal! To seje PLan-teams er gået sammen om at lave en aktivitet, hvor alle kan være med, og hvor alle kan blive udfordret.
Her skal du (måske for en sjælden gangs skyld) ikke forberede noget - og ikke selv være den, der står i spidsen for noget. Aktiviteten kræver hverken at du dykkerbriller eller flækøkse - du skal bare møde op og blive underholdt. Det egentlige indhold af aktiviteten er hemmeligt men vi lover, at alle kan være med.

Lørdag aften er der frit valg mellem bl.a. musikbingo og lounge med workshop om DDS Uddannelse. 

Det koster ikke noget at deltage, og DDS betaler for transport (husk at fylde bilen, hvis du benytter denne mulighed).

Du tilmelder dig herunder, og vælger workshops samt eventuel overnatning og måltider.

Spørgsmål til selve tilmeldingen? Du er velkommen til at kontakte bmo@dds.dk

Samlet antal pladser: 200
Ledige pladser: 17

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Landbrugsvej 65
Odense 5260

Tidspunkt

Fra 15-03-2025 09:00
Til 15-03-2025 19:30

Arrangør

Det Danske Spejderkorps