Korpsrådsmøde 2024 - flere spejdere, flere ledere
15-11-2024 15:00 til 17-11-2024 13:00
Hotel Legoland
Årets Korpsrådsmøde afholdes d. 15.-17. november 2024 på Hotel Legoland i Billund
Flere spejdere, flere ledere
På årets korpsrådsmøde sætter vi i år fokus på, hvordan vi kan blive flere spejdere i Det Danske Spejderkorps. Vi stiller skarpt på den nye vækststrategi, og hvordan vi sammen sørger for, at alle der vil være spejdere, kan blive det. For at vi kan lykkes, skal vi blandt andet have flere spejderledere i DDS, hvilket vi derfor også sætter fokus gennem workshops, debatter og gode snakke. Herunder finder du en overordnet plan for, hvad du kommer til at kunne opleve på Korpsrådsmødet 2024.
Ankomstdagen
Fredag aften vil der være auditorieoplæg, der lægger op til, hvordan vi i løbet af weekenden i fællesskab kan blive kloge på de erfaringer, man gør sig i andre foreninger med at blive flere medlemmer.
Fredag aften vil også kunne bruges på at navigere rundt i de mange forskellige tilbud den fælles organisation kan tilbyde til spejdergrupperne. Om det er arbejdsstof, kurser, eller inspiration til udviklingsplan, så vil man kunne opleve rigtig meget af det fredag aften.
Det formelle program
Korpsrådsmødet er først og fremmest Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling. Derfor vil en stor del af weekenden også gå med at debattere dagsordenens punkter.
Lørdag formiddag bliver brugt i Lalandias hal, hvor spejdercheferne vil aflægge korpsledelsens beretning om det forgangne års aktiviteter og begivenheder i korpset. Korpsledelsen vil efterfølgende fremlægge den økonomiske oversigt og budget for 2025.
Lørdag eftermiddag vil der være mulighed for at debattere beretningen og økonomien med korpsledelsen i de workshops der bliver afholdt på Hotel Legoland. Da der ikke er indkommet forslag til årets korpsrådsmøde, vil der ikke være andre workshops, der vedrører dagsordenen.
Søndag formiddag samles vi atter i Lalandias hal for stemme om de ting der er på dagsordenen.
Lørdag eftermiddag, vil især være dedikeret til en række workshops, hvor vi sammen stiller skarpt på hvordan vi sammen kan tilvejebringe målsætningen om at skabe vækst i Det Danske Spejderkorps blandt både spejdere og spejderledere. Workshopsene vil være en skøn blanding af læring, erfaringsudveksling såvel som tilbagemeldinger og ønsker for fremtidige vækstinitiativer, der kan gøre vores fællesskab større.
Den nye udviklingsplan
Til foråret, helt nøjagtigt den 1. april, skal korpsledelsen fremlægge sit forslag til ny udviklingsplan for perioden 2026-2030. Udviklingsplanen skal sætte retningen for korpsets samlede virke i perioden – både nationalt, regionalt og lokalt.
Lørdag eftermiddag invitere korpsledelsen til drøftelser om den kommende udviklingsplan, hvor der vil være mulighed for at give input og perspektiver til planens indhold.Det sociale program
Årets møde vil naturligvis også indeholde et mere uformelt og socialt program. Lørdag aften vil der blive afholdt mindre caféer med mulighed for samtaler, sang og generel hygge.
Ligeledes vil der også være mulighed for at blive klogere på en række mindre emner, som f.eks. bæredygtighedsmærker, SciencePirater og lignende, under programpunktet ”kort nyt” i auditoriet.
”Bæredygtighed i børnehøjde"
I lighed med korpsrådsmødet i 2023 vil der i år også være fokus på at rammerne bliver så bæredygtige som mulige. Det vil kunne ses på mængden af engangsservice, en mere synlig affaldssortering, og det vil også kunne opleves på menuen.
Vi opfordrer til, at alle grupper og divisioner gør hvad de kan for at få så mange som muligt til at kører sammen – bil, turistbus, eller offentlig transport
Ledige pladser: 0