Minitur til Citronmåne

25-05-2024 10:20 til 26-05-2024 09:30

Hjalte Gruppe

Minier i Hjalte Gruppe

Minierne har brugt de sidste spejdermøder på at blive klar til at tage på ekspedition til den øde ø, Citronmåne; de har lært diverse færdigheder og har aftalt hvilke love og regler der gælder på øen, og nu har vi åbnet for tilmelding til turen!

Turen begynder i ankomsthallen på Roskilde station, lørdag d. 25. maj kl 10:20 (vi skal nå toget til Lejre kl 10.46). Der skal vi gå ca. 1,5 km ud til skoven, hvor vi får frokost og slår lejr i vores helt eget samfund, Citronmåne. Vi skal udforske området, lege nogle gode lege, måske lave noget pioner byggeri, råhygge og helt sikkert lave aftensmad sammen over bål.

 

Alle forældre er velkommen til at besøge os på Citronmåne, når vi har spist morgenmad, søndag 26. maj fra kl. 9, og hjælpe os med at pakke lejren sammen, så vi kan tage hjem med jer kl. 10. Adressen er Klostergaardsvej 66B, 4320 Lejre.
 

Spejderne bærer selv sin bagage, så pak i en god rygsæk de selv kan bære, og medbring så lidt som muligt, men samtidig alt hvad de skal bruge til en hel nat på en øde ø. Mini-spejderne har selv lavet pakkelisten, og de anbefaler at medbringe: Sovepose, liggeunderlag, sovedyr, spisegrej (dvs. tallerken, kniv, gaffel, ske og kop/mug), viskestykke, drikkedunk med vand, lommelygte/pandelampe, spejderkniv/dolk, toilettaske, solcreme, varm trøje/jakke, uldundertøj/skiundertøj, skiftetøj (sokker, undertøj, ekstra bukser etc.) og afhængig af vejret – regntøj og gummistøvler.

 

Vi rejser selvfølgelig i uniform med tørklæde og gode sko/støvler vi kan vandre i.

 

Eventuelle mobiltelefoner kan I lade blive hjemme, og mad/slik/kage, får I på turen, så det behøver i ikke at tage med hver især. Ved behov for at kontakte os på vores øde ø, kan Ragnhild kontaktes på telefon 3077 5305.

 

Prisen er 100 kr, der betales ved tilmelding - helst med det samme, og senest tirsdag 21. maj.

 

Med glade hilsner fra Mini-lederne

Pris: 100,00

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Havnevej 40
4000 Roskilde
Danmark
hjalte@hjalte.dk

Tidspunkt

Fra 25-05-2024 10:20
Til 26-05-2024 09:30

Arrangør

Hjalte Gruppe