Oak City Rally 2024
02-06-2024 09:30 til 02-06-2024 16:30
1. Lillerød
1. Lillerød, Mikrober i 1. Lillerød gruppe, Mikroer i 1. Lillerød Gruppe, Minier i 1. Lillerød Gruppe, Juniorer i 1. Lillerød Gruppe, Trop i 1. Lillerød Gruppe
Oak city Rally 2024
Lørdag den 1. juni og søndag den 2.juni
Så er vi nået weekenden for det store sæbekasseløb. Det er et arrangement for alle spejdere og familier i 1.Lillerød.
Vi mødes lørdag den 1. juni kl.9.30, hvor vi fordeler spejdere og forældre på bilerne, beslutter hvad der skal bygges og får bygget bilerne.
Gruppestyrelsen køber ind til fælles frokost kl.12.
Der er fælles kage pause kl.14.30 (medbring gerne kage)
Sidst på eftermiddagen er bilerne ved at være færdige og vi stiller dem på forskellige trailere (medbring gerne en trailer, vi skal bruge 4 trailere)
Kl.17.30 kommer resten af familierne ned og ser hvad der er bygget. Vi spiser fælles grillmad, og rydder op på pladsen.
Kl.19.30 tager alle hjem og sover så vi er klar til søndag.
Søndag mødes vi ved Farum kulturhus parkering kl.8.30, hvor spejderne skubber bilerne til Farum station. Her får bilerne nummerplader på og vi skal stille op i rette bås. Kl.10 går første start, hvor spejderne løber afsted mod Egemose centeret. På Farum station er det muligt at købe parkeringsbillet.
Der er en hel særlig stemning på Farum station. Når sidste vogn er kørt afsted, tager vi ud til Egemosen og tager imod spejderne når de kommer over målstregen.
Når alle vores biler er i mål, spiser vi grillpølser, salat og brød. Til dessert er der is.
Vi plejer altid vinde en metalplade enten for hurtigste eller flotteste bil, så det er sjovt for spejderne at være med til præmieoverrækkelsen kl.14. Efter tager vi med trailere tilbage til vores hytte og får dem sat på plads. Det er en lang dag, men det er rart hvis der er et par forældre med overskud til at hjælpe til sidst ca.kl.17, for der er lederne også trætte😊
Prisen for dette fantastiske arrangement er 50 kr, der dækker mad og materialer for hele familien.
Vi har booket 6 biler, så der er masser at bygge på, medbring gerne eget værktøj
Tilmelding senest torsdag den 30.maj.