Fjordensdag 2024 (Junior, Trop, Klan)
07-09-2024 09:00 til 08-09-2024 17:00
Klintebjerg havn
Juniorer i 1. Otterup Gruppe, Trop i 1. Otterup Gruppe, Klan i 1. Otterup Gruppe
Hej alle i 1. Otterup,
Fjordens Dag nærmer sig og vi håber, I glæder jer! Fjordens Dag er et arrangement, som Nordfyns Kommune står for, og hvor kommunens foreninger kan deltage og vise deres aktiviteter.
Traditionen tro har vi aktiviteter ved Klintebjerg Havn, hvor vi bygger en lejrplads op og viser, hvad spejderne laver af aktiviteter.
Start:
Junior/trop/klan: Vi mødes ved Klintebjerg Havn lørdag d. 7. september - kl. 9
Vær opmærksom på, at der kan være langt at gå fra P-pladsen, hvis der er mange besøgende, så tag afsted i god tid.
Slut:
Junior/trop/klan: Turen slutter søndag d. 8. september ca. kl. 17 på pladsen i Klintebjerg, men først NÅR ALT ER RYDDET OP. Dvs. at alle spejdere enten skal afhentes her eller selv sørge for hjemtransport.
Til junior, trop og klan:
Dette er en arbejdsweekend, hvor det forventes, at I er indstillede på at yde en indsats med besnøringer, salg af kage, pasning af aktiviteter mm.
Om lørdagen bygger vi lejrpladsen op, og om søndagen har vi aktiviteter, så vi kan vise alle de besøgende, hvad det vil sige at være spejder. Der bliver lavet en vagtplan om søndagen, og alle bedes respektere dette. Får man besøg af venner/familie, bedes I kun forlade aktiviteten i den planlagte pause. Vi vil gerne forsøge at tilpasse planen til jeres ønsker, skriv det gerne som kommentarer ved tilmelding.
Forældrehjælp: Vi har brug for forældrehjælp til flg.
Hjælp til at skubbe karrusellen – kræver at man er så høj, at man kan nå, ca. 1,70 m.
Hjælp til at lave kaffe og sælge kaffe/kage/saftevand, hente vand mm.
Lave aftensmad til spejderne lørdag aften. Det består i at lave maden hjemme og så komme ud til Klintebjerg Havn med den varme mad kl. 17.30 lørdag. Lisbeth koordinerer og sørger for indkøb, skriv jer på ved tilmeldingen, så hører I nærmere.
En af vores aktiviteter er salg af kaffe, saft og kage, derfor bedes alle spejdere medbringe en kage.
Pakkeliste:
Junior/trop/klan:
Madpakke og drikkelse til lørdag frokost, udstyr til overnatning i telt: sovepose, liggeunderlag, regntøj, varmt tøj, besnøringshandsker/alm. arbejdshandsker, bestikpose med kop, tallerkener, bestik og viskestykke, og gerne lidt mønter, hvis I ønsker at prøve nogle aktiviteter om søndagen, når I har pause.
Tilmelding:
Turen er næsten gratis – det koster kun en kage.
Du bedes tilmelde dig senest d. 27. august på www.1otterup.dk, hvor du også skal bekræfte, at du tager en kage med og oplyse, hvornår dine forældre kan hjælpe.
Med spejderhilsen Lederne i 1. Otterup