24 Silkeborg
08-11-2024 15:30 til 09-11-2024 22:30
Ryds Gruppe
Juniorer i Ryds Gruppe
Ekstra eventyr: Juniorspejdere deltager i 24 Silkeborg
Hvad er 24 Silkeborg?
24 Silkeborg er et tværkorpsligt, årligt tilbagevendende løb over 24 timers varighed, altid i Silkeborg området. Vi deltager sammen som patruljer, der kan være på mellem 3 og 7 medlemmer.
Undervejs er vi mere eller mindre på egen hånd – vi planlægger selv vores rute og bestemmer os for hvilke poster vi vil gå efter. 24 Silkeborg giver masse af udfordringer og sjove oplevelser.
24 Silkeborg blander det digitale med det klassiske spejderarbejde
Spejderne skal bruge deres mobiltelefoner for at navigere rundt i løbet – alt indtjek og besvarelse af poster sker online – men det betyder ikke at vi bare kan sætte os på en bænk og så ”besøge” poster derfra. Posterne er placeret rundt omkring i Silkeborg området – men der er ingen fysiske poster tilstede. Når vi er ved en postplacering, tjekker vi ind på posten via mobilen og ved hjælp af GPS bliver vi kontrolleret og godkendt hvis vi står det rigtige sted.
Pas på fangerne
Hvis det ”bare” var et spørgsmål om at nå rundt til flest mulige poster på 24 timer, er det næsten lidt for nemt! Derfor bliver fangerne sat fri 1 time efter os. Deres mål: Fang flest mulige patruljer.
Medbring
Der skal pakkes i rygsæk som skal bæres under hele løbet!
Individuelt
- Sovepose og liggeunderlag
- Tandbørste og tandpasta
- Ekstra tøj/varmt tøj (efter vejret)
- Regntøj (efter vejret)
- Snackmad – Noget snack til at holde energien oppe undervejs, er en god idé – f.eks. müslibar og frugt
- Drikkedunk
- Lommelygte
- Tørklæde
- Spisegrej (måske)
Sovested
· Vi sover alle sammen på en lokale skole i Silkeborg.
Juniorer på egen hand
Det sjove er, at spejderne skal bestemme det meste selv. Vi ledere vil være der, for at passe på dem, og vi vil lave klare spilleregler. Men juniorerne skal selv prøve at organisere sig og træffe beslutninger sammen som patrulje.
Dermed lægger vi også op til, at tilmeldte juniorer skal være med til at organisere turen, f.eks.:
- Hvad spiser vi om aftenen? Og tager vi alt med hjemmefra, eller køber vi undervejs?
- Hvornår vil vi stå op om morgenen?
- Hvilken rute igennem Silkeborg tager vi?
- Hvad gør vi for ikke at blive fanget?
- Hvornår holder vi frokostpause? Og hvad spiser vi?
- Etc.
For at planlægge turen med spejderne, vil vi gerne invitere tilmeldte spejdere til et planlægningsmøde:
Planlægningsmøde til turen for tilmeldte juniorer:
Lørdag d. 26. oktober kl. 11.00-13.00
(mens forældrene hjælper ved Tyrsbjerg-arbejdsdag)
Vi sørger for frokost.
Det praktiske
Turen koster 200 kr. pr. spejder for at deltage i løbet.
+ ca. 100 kr. lommepenge
Transport, aftensmad og frokost om lørdagen skal selv organiseres. Afhængig af spejdernes forslag regner vi med, at de skal have ca. 100 kr. med som lommepenge.
Vi er p.t. tre ledere, og vi regner med at køre i tre biler til Silkeborg for at have nok plads til de tilmeldte spejdere.
Mødested: Tyrsbjerg parkeringsplads
Fredag kl. 15:00
Lørdag kl. 22:00
Tilmelding
Tilmelding sker via arrangementet på ryds.dk. Vi tilmelder patruljer til 24 Silkeborg.
Vi anbefaler turen især til 2. årgangs juniorspejdere.
Først til mølle, vi har 12 pladser.
Vær iklædt godt humør, gode sko/støvler og tøj efter vejret!
Spejderhilsen, Juniorlederne
Ledige pladser: 5