Forældremøde / Grupperådsmøde med aftensmad

25-02-2025 17:30 til 25-02-2025 20:00

Frederikslund Gruppe

Frederikslund Gruppe

Kom og få aftensmad og indflydelse på dit barns spejderoplevelser - Tag hele familien med!

Du inviteres hermed til forældremøde / Grupperådsmøde - Tirsdag den 25. februar 2025 kl. 17.30 til ca. 20.00 i vores hytte

Med Middag


Vi skal som altid afholde vores årlige forældremøde / grupperådsmøde. Det gør vi tirsdag den 25. februar kl. 17.30 – ca. 19.30 på Rønnebærvej 93 med lidt aftensmad til alle.

  • Aftensmad

  • Forældremøde

  • I år skal vi finde et par nye bestyrelsesmedlemmer

  • Spejderunderholdning for børn i alle aldre (også søskende)

Forældremøde

I Frederikslund Gruppe er vi nogle ledere, der syntes, det er rigtig sjovt at give jeres børn og unge nogle gode og sjove spejderoplevelser – gerne i naturen. Vi vil på mødet fortælle om vores arbejde, hvad vi syntes skaber et lærerigt, dannende, udviklende og ikke mindst sjovt spjederliv, og hvad vi gerne vil have hjælp til. Derfor inviterer vi til det årlige forældremøde. I skal blot tage jer selv og jeres børn i alle aldre med i spejderhytten tirsdag den 25. februar kl. 17.30. 

Bestyrelsen

Et sted forældre kan hjælpe og få indflydelse på gruppen er i vores bestyrelse. Bestyrelsen består på nuværende tidspunkt af:

  • Vores formand Thyge Friis (far til Lykke og Helle - Klan og ledere). Thyge er ikke på valg. Thyge er samtidig vores meget aktive ”Hyttefar”

  • Vores kasserer Anette Stampe (mor til Willads fra juniorerne og Axel fra minierne) er ikke på valg. 

  • Christina Skovby

  •  Mikkel Rand Hinrichsen
  • Thomas Skjold

  • Derudover består bestyrelsen af ledere og et par unge spejderrepræsentanter samt vores revisor Thomas Qvortrup Christensen (far til Dagmar fra troppen og Halfdan fra klanen). Thomas er på valg og genopstiller

Vi ønsker os nogle forældre, der har lyst til at være med i bestyrelsen

Vil du være med?

I bestyrelsen mødes vi ca. 5 gange om året til et par timer, hvor vi sætter rammerne for spejderarbejdet. Bestyrelsen er ansvarlig for budget, vedligehold af hytterne, aflaste lederne på forskellige områder, så lederne kan bruge deres kræfter på at være ledere, pengeskabende aktiviteter m.m. Bestyrelsen og lederne i gruppen har et tæt samarbejde for at skabe de bedste forudsætninger for at lederne kan udvikle vågne, selvstændige børn, der tager medansvar for verdenen omkring os.

 

Forældremøde - dagsorden 

  • Valg af dirigent og referent 

  • Beretning fra bestyrelsen og ledergruppen

  • Fremlæggelse af årsregnskab og status for foregående år til godkendelse

    • Regnskabet udsendes per mail inden grupperådsmødet

  • Vedtagelse af budget for indeværende år samt for kommende år

  • Vedtagelse af medlemskontingent 

  • Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer. 

  • Valg for en toårig periode af nye bestyrelsesmedlemmer, formand, kasserer og suppleanter.

  • Valg af søkyndigt medlem, samt valg af revisor.

  • Valg af fem stemmeberettigede til divisionsrådsmødet og to til korpsrådsmødet 

  • Behandling af indkomne forslag 

  • Eventuelt  

Forslag der ønskes behandlet på mødet skal være formanden Thyge – thygef@yahoo.com i hænde senest 8 dage inden Forældre-/Grupperådsmødet. 

 

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

Vel mødt!
Bestyrelsen i Frederikslund Gruppe 

Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 77

Tilmelding til dette arrangement lukker 25-02-2025 14:00

Hvor

Rønnebærvej 93
2840 Holte
Danmark

Tidspunkt

Fra 25-02-2025 17:30
Til 25-02-2025 20:00

Arrangør

Frederikslund Gruppe