FREDAGSHYGGE MED SPEJDERNE
21-03-2025 16:00 til 21-03-2025 20:30
1. Otterup Gruppe
Minier i 1. Otterup Gruppe
Kære minispejder i 1. Otterup!
Vi skal til at tage ”Selvstændig”-mærket, og i den forbindelse holder vi fredagshygge.
For at få mærket skal man kunne pakke rygsæk, klare sig i trafikken, smøre madpakke og lave mad mm., og det arbejder vi med på spejdermøderne.
Fredag d. 21. marts 2025 fra kl. 16-20.30 skal vi lære at klare os i trafikken og lave mad sammen.
Vi mødes kl. 16 foran Meny i Otterup, så køber vi ind til aftensmad og går op i spejderhuset og laver mad sammen. Vi laver byg-selv-burgere, hvor man selv vælger, hvad der skal i, og hvis nogen ikke spiser det, bedes I give besked og gerne selv medbringe mad.
Minispejderne klarer selv det hele, også borddækning, oprydning, opvask osv.. og vi slutter kl. 20.30 i spejderhuset.
Medbring:
- Udendørs tøj til gåturen
- Bestikpose med tallerkener, bestik, kop og viskestykke
- En lille pose fredagsslik
Tilmelding og betaling 40 kr. på www.1otterup.dk senest d. 14. marts 2025
På grund af fredagsmødet er mødet tirsdag d. 18. marts aflyst.
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Lisbeth på tlf. 26519128.
Vi glæder os til at se jer.
Med spejderhilsen
Minilederne
Kevin og Lisbeth