Jubi-lejr med Asterix

09-05-2025 16:00 til 11-05-2025 13:00

Rold Skov Division

Vi er glade for at invitere jer til en spændende og hyggelig jubilæumslejr sammen med Asterix og hans gæve gallere!

På denne lejr vil spejderne på en særlig mission: Asterix og hans gæve gallere har brug for jeres hjælp! Romerne har stjålet ingredienser til Miraculix’ trylledrik og ødelagt en masse ting, som er nødvendig for lejren, og det er op til jer at være med til at få lejren og gallernes liv til at fungere igen. I vil skulle bruge jeres spejderfærdigheder til måske at finde vej, løse gåder, hjælpe gallerne og overvinde forhindringer, for at Asterix og hans gæve gallere kan få deres trylledrik igen og smider romerne ud.



Tilmelding sker per gruppe (altså ikke per spejder). 

Program og form 

Vi gerne have en lejr, hvor grupperne og spejderne har tid til at være på lejr, hygge sig med hinanden i grupperne eller på tværs i Divisionen, hvorfor programmet ikke er fyldt ud. I vil derfor opleve en lejr, hvor I også har tid til at være sammen med jeres spejdere. 

 

Vi sover alle i telt på pladsen foran Kølhøjhus. 

 

Aktiviteter 
Vi planlægger aktiviteter for trop og seniorer om fredag, men ikke for andre grene. Aktiviteterne lørdag er grenopdelte: familjespejder, mikro/mini, junior, trop og senior. 

Vi vil også gerne opfordre forældre, seniorer og ledere at deltage i lederhygge fredag og lørdag aften. 

 

Ankomst og afgang 
Grupperne kan vælge at ankomme fredag aften eller lørdag morgen. Ved ankomst lørdag morgen har I meget begrænset tid til at etablere jeres lejr. 

Familiespejdere kan vælge at deltage i hele lejren eller kun i programmet om lørdagen. 

Lejren slutter søndag kl. 12 efter vi har spist kagemand. 

Pris og betaling 
Prisen er 150 kr. deltager (spejdere, ledere og forældre) som er fordelt således: 

  • 80 kr. er lejrpladsleje (tilskudsberettiget og Kølhøjhus normale pris for lejrplads) 

  • 70 kr. dækker aktiviteter og helstegt gris (lørdag aften) samt et mærke til uniformen 

Familiespejdere kan vælge kun at deltage lørdag dag og prisen er 70 kr. per spejder. 

Divisionens kasserer sender en udspecificeret faktura umiddelbart efter lejren til gruppernes kasserer. 


Tilmelding til dette arrangement lukker 13-04-2025 23:59

Hvor

Bønfeltvej 25
Astrup
9510 Arden
Danmark

Tidspunkt

Fra 09-05-2025 16:00
Til 11-05-2025 13:00

Arrangør

Rold Skov Division