Nødhjælpsindsamlingen

09-03-2025 09:00 til 09-03-2025 16:30

Geels Gruppe

D. 9 marts bliver vores dejlige spejderhytte oprettet som indsamlingssted for Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. 

Indtægterne fra årets landsindsamling går som altid til verdens fattigste lande, som lige nu står ekstra meget udsat, da den amerikanske støtte fra USA er blevet trukket.

Det betyder selvfølgelig at rigtig mange mennesker igen må undvære rent vand, hospitalshjælp og varme når det er rigtig råkoldt, og det vil vi som verdens største fredsbevarende organisation gerne gøre noget ved.

Derfor vil vi rigtig gerne opfordre alle spejdere til at deltage i indsamlingen, da spejdergerningen også indebærer, at man er med til at gøre en forskel i omverdenen.

D. 9 marts vil der derfor være en let morgenmad for alle tilmeldte nede i hytten, som består af en bolle, et æble og en kop te/kaffe. Arrangementet er både for spejdere, søskende og forældre, og der er et spejdermærke til alle deltagende spejdere, som samler ind.

Vi er i kontakt med indsamlingsledelsen, og man behøver derfor ikke tilmelde sig en rute på forhånd.

Kom glad, kom i uniform, og kom mange!

I kan læse mere om indsamlingen her: https://www.noedhjaelp.dk/indsamling


Tilmelding til dette arrangement lukker 06-03-2025 23:59

Hvor

Bredevej 120C
2830 Virum
Danmark
61775040
info@geels.dk

Tidspunkt

Fra 09-03-2025 09:00
Til 09-03-2025 16:30

Arrangør

Geels Gruppe