Junior -Divisionsturnering
02-05-2025 19:00 til 04-05-2025 12:00
Dyssegårdsspejderne
Er I klar til at træde i Herkules’ fodspor og bevise jeres styrke, snilde og mod?
Bernstorff Division inviterer jer til årets store divisions turnering, hvor I sammen med jeres patrulje skal gennemgå en række prøvelser inspireret af den legendariske helt, Herkules.
I vil blive udfordret på jeres spejderfærdigheder, samarbejde og udholdenhed!
Vi lover det bliver en weekend spækket med godt humør, grin og prøvelser, som I sagtens kan klare - så længe I arbejder sammen 💪
Kom og kæmp som en sand helt, og se om I har, hvad der skal til for at klare jer ud i Herkules’ prøvelser.
Vi glæder os til at se jer til en episk turnering!
Med spejderhilsen
Mini og junior lederne i Bernstorff Division
Hvornår: 2/5 kl 19 (husk at spise aftensmad hjemmefra) – 4/5 kl 12
Hvor: Hellerud og Si-Ki-Ta-Lu, Søterassen 17, 2840 Holte
OBS spejdere sættes af på Borgmester Schneiders Vej og bærer selv deres rygsække til Hellerud. Det er ikke tilladt at køre ned til hytten, dette bedes respekteres.
Ledige pladser: 28