Lederhygge og kanokursus

16-05-2025 17:00 til 17-05-2025 17:00

3. Kolding Gruppe

Senior

Er du skarp på J- og fejetage?
Ellers kom med på kanokursus


Lederhygge og kanokursus 

Så blev det endelig tid til årets bedste oplevelse, nemlig hygge med klanen og dine lederkollegaer – og nå ja selvfølgelig også vores fede kanokursus. 


Vi starter fredag den 16. maj kl. 17.00 ved Roverknuden på Houens Odde spejdercenter, hvor vi vil lave noget lækker mad og hygge os omkring bålet.

Der vil være mulighed for overnatning i Roverknuden (primitiv hytte), i telt eller Hammocks.

 

Lørdag morgen mødes vi kl. 09.00 omkring broen på Houens odde, klar til at gå på vandet.

Vi starter helt fra bunden, så alle kan være med – også selv om man aldrig har siddet i en kano før.

 

 

Dagen vil være en vekselvirkning mellem lidt teori og en masse praktik, hvor vi både kommer ind på de praktiske forhold med kanoen, ind- og udstigning, styring, J-tag, fejetag, og sikkerheden omkring kanosejlads, så vi kan sørge for en god og sikker sejlads for spejderne og os selv.

Vi slutter dagen af med kæntrings- og redningsøvelser, så husk varmt skiftetøj eller måske en våddragt 

Vi forventer at være færdig på Houens Odde kl. 16.00, hvorefter vi kører til spejderhytten og får rengjort og afleveret alle kanoer.

Så skynd dig ind og tilmeld dig – jo flere vi er, jo sjovere bliver det.

 

Med Spejder hilsen

Steen Ravn
Gruppeleder
III. Kolding, Det Danske Spejderkorps

Tlf.: 40 87 79 54

 


Tilmelding til dette arrangement lukker 12-05-2025 23:59

Hvor

Ålykkegade 45
6000 Kolding
Danmark
2660 6146
info@koldingspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 16-05-2025 17:00
Til 17-05-2025 17:00

Arrangør

3. Kolding Gruppe