Senior Øresundscruise - Sommertogt
10-07-2025 17:00 til 13-07-2025 14:00
Spejderskibet Ran
Tag på Senior - Øresundscruise med S/Y Ran
Ran stævner ud fra København (forventeligt Rans faste placering i Københavns Nordhavn) på et sejlbaseret Øresundscruise.
Vinden bestemmer et stykke hen ad vejen sejlplanen. Hvis den er med os, så er det nærliggende
at forestille sig, at vi slår et smut op langs kysten for at få Kronborg om bagbord - og måske går et smut
i land for at købe isvafler i hyggelige Helsingør.
Vinden bestemmer kursen mod Sverige - det først bliver et Øresundscruise, når vi har været forbi en svensk havn,
og vi forventer som minimum 1 overnatning i en svensk havn.
Turen begynder torsdag kl. 17.00 og slutter igen omkring kl. 14.00 (afhængig af vind og vejr) i
Svanemøllen havn (bekræftes endeligt op til turen).
I er selv i samråd med skipper med til at bestemme, hvor turen går hen i Øresund under hensyntagen til vind og vejr.
(Skipperen har ansvaret og har den endelige afgørelse).
I indgår i skibets sejlads og skal med til at navigere, styre, sætte sejl
lave mad og lukke skibet af, når I er i havn igen.
Turen inkluderer:
Forplejning fra fredag morgen til søndag frokost (morgenmad, frokost og aftensmad)
Snacks og drikkevarer udover vand/saftevand/kaffe skal I selv sørge for
Leje af Ran inkl. skipper og bedstemand.
Havneleje
Hyttelejen udgør 360 pr. deltager
Der er 10 pladser - om turen gennemføres v. minimum 7 deltagere.
Du kan tilmelde dig som enkeltperson eller I kan booke jer ind som klan.
Ledige pladser: 10