Sommerlejr 2025 - mini og junior
28-06-2025 10:00 til 02-07-2025 17:00
Sommerlejr 2025
Minier i Glamsbjergspejderne, Juniorer i Glamsbjergspejderne
Tag med toget til Vestjylland og kom i bævernes fodspor, sov i telt, byg huler og besøg det levendegjorte frilandsmuseum Hjerl Hede…
I år tager minispejderne og juniorerne til Nr. Felding ved Holstebro hvor vi låner Krogsdalspejdernes hytte i Nr. Felding - der hvor Hanne var spejder som barn... Vi bor i skoven og skal undersøge Grydeå, Boutrup Sø og bygge huler i den skov hvor hytten ligger...
Lejren foregår fra lørdag d. 28. juni til og med onsdag d. 3. juli 2025
Det foreløbige program ser således ud:
Lørdag formiddag:
Vi tager toget til Holstebro (bagagen bliver kørt). Fra Holstebro banegård går vi de 5 km. ud til hytten, hvor vi indretter lejren.
Søndag:
Vi udforsker skoven og skovejer Jens (Hannes far) vil tage os på bæversafari - vi kommer ikke til at se dyrene da de er meget sky, men vi vil se bævernes bo og hvis vejret er godt, vil vi også dyppe tæerne i Boutrup sø.
Udflugtsdag: På Frilandsmuseet Hjerl Hede kommer du på en tidsrejse, når du går på opdagelse i og omkring de gamle, historiske huse. Om sommeren går folk i tidstypisk tøj, og tager dig med tilbage til gamle dage. Her kommer du tæt på livet fra ca.1600-1900-tallet og kan opleve, hvordan vi mestrer og arbejder med håndværk. Besøg alle dyrene, grav tørv og prøv om du kan cykle på en væltepeter, og meget meget mere. Se mere på www.hjerlhede.dk
Tirsdag:
Udforsker vi igen området omkring spejderhytten og Nr. Felding. Vi skal bl.a. se på de mange islandske heste, som græsser lige ved spejderhytten, og det store hestecenter som Hannes søster ejer.
Onsdag:
Undersøger vi en sidste gang nærområdet og så skal vi pakke sammen og hjem. Vi tager toget fra Holstebro.
Det praktiske:
Tilmelding senest søndag d. 15. juni 2025.
Pris: 600 kr. (som dækker mad, transport, leje af hytte m.m.)
Det præcise afgangstidspunkt- og sted lørdag, vender vi tilbage med, da vi afventer ca. antal og hvilken rute der giver mest mening på det tidspunkt ift. sporarbejde m.m.
Mobiltelefoner:
Minier og Juniorer har ikke mobiltelefoner med på lejre. Hvis det bliver nødvendigt kan I kontakte en af os ledere på et af følgende tlf.nr:
Hanne (juniorleder), 2067 6613
Dorte (minileder), 6139 1785
Madpakke/drikkedunk:
Alle medbringer en madpakke og og en drikkedunk i en lille turtaske til lørdag frokost, til togturen. Den store rygsæk køres i trailer til hytten.
Personlig oppakning i stor rygsæk (vi rejser i uniform og tørklæde):
Sovepose og evt. lagenpose
Liggeunderlag (det er ikke nødvendigt med oppustelige underlag. Dels har de mindste spejdere svært ved at puste dem op / pakke dem ned igen, og så både vejer og fylder de meget)
Nattøj og evt. bamse
Toiletsager / myggespray / solcreme og lille letvægtshåndklæde, badesandaler.
Evt. medicin inkl. seddel med vejledning (gives eller aftales med en af lederne)
Pandelampe / Lommelygte
Evt. spejderdolk
Blyant, papir i uniformslommen (evt. sangbog og kompas)
Bestikpose (gerne i stof med snoreluk) indeholdende bestik, plastiktallerken, krus og viskestykke. Alt sammen med tydeligt navn, da mange spejdere har det samme bestik og tallerken sæt
Solhat
Gode sko/støvler (vandtætte…græsset kan være meget vådt om morgenen)
Evt. sandaler
Strømper/ evt. varme uldsokker
Undertøj
T-shirts (ikke en til hver dag)
Varm trøje / fleecetrøje (1 stk.)
Shorts (1-2 par)
Lange bukser (1-2 par)
Regntøj
Badetøj (hvis der skal soppes/ leges med vand)
- Hue, Buff (halsrør) selv den fineste vejrudsigt hjemmefra kan give kolde nætter og blæsevejr. Og her kan disse 2 ting virkelig gøre en forskel.
- Handsker/ arbejdshandsker (godt at have hvis vi skal pionere = bygge konstruktioner af rafter
- Plastikpose til vasketøj
- Turtaske (med i toget)
Spejdermærke fra da Hanne var på blå sommer i 1980 - det vi i dag kalder "Spejdernes Lejr", som er til næste år i 2026
Vi glæder os til en skøn sommerlejr med alle spejderne
Spejder hilsen
Minilederne: Ida, Jess og Dorte
Juniorlederne: Hanne og Jens Jacob
Ledige pladser: 33