Arbejdsformiddag 9-12

17-05-2025 09:00 til 17-05-2025 12:00

Hunderup pigespejdere

Hunderup pigespejdere

Arbejdsformiddag i Hytten

Vi glæder os til igen i år at kunne samles til en hyggelig arbejdsformiddag i og ikke mindst rundt omkring Hunderuphytten - i fællesskab mellem spejderpigerne og deres familier, ledere og Hunderup Pigespejderes bestyrelse.

Arrangementet finder sted:

lørdag den 17. maj om morgenen klokken 9 - 12

Det plejer at være en superhyggelig formiddag, hvor vi som regel når overraskende meget i løbet af nogle ganske få timer.  Man er selvfølgelig også velkommen, hvis man kun kan klare en time eller to. 

Vi har som sædvanlig en del forskellige opgaver, f.eks.:

  • Havearbejde, græsslåning, trimning af buske, lugning af ukrudt osv

  • Rengøring af hytten indvendigt

  • Kørsel af affald til genbrugscenteret

  • Oprydning i skuret

Det ville være superdejligt, hvis nogen af jer kunne tage redskaber med, f.eks:

  • Grensakse

  • Græsslåmaskine

  • Trillebør 

  • Arbejdshandsker

  • Redskaber til at luge med, især mellem fliser

Vi har selv en trailer, som vi kan bruge til at køre affald væk i - men har brug for en frivillig, der har en bil med træk for at kunne bruge den.

Bestyrelsen vil som altid være vært med kaffe, te, saftevand og lidt snacks.


Af hensyn til forplejningen beder vi om tilmelding; skriv til mig på formand@hunderuppigespejdere.dk - jeg vil også gerne have en ide om, hvilke redskaber du/i kan tage med - eller om i har en bil med træk…


mvh.



Christian Leth Nielsen


Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Chr. Molbechs Vej 6B
5230 Odense M
Danmark
26804902
gruppeleder@hunderuppigespejdere.dk

Tidspunkt

Fra 17-05-2025 09:00
Til 17-05-2025 12:00

Arrangør

Hunderup pigespejdere