Familiespejd Opstartsmøde
09-08-2025 10:00 til 09-08-2025 12:00
Ølstykkespejderne - Erik Harefod Gruppe
Familiespejd
Ølstykkespejderne starter Familiespejd for 3-5 årige og deres forældre.
Meld jer til og vær med helt fra starten, når vi starter en helt ny gren for de allermindste.
Vi starter den nye gren op efter sommerferien og inviterer indenfor til et gratis opstartsmøde, lørdag d. 9. august kl. 10 - 12
Giv jeres barn gode venskaber – som ofte varer ved I mange år
Erfaringen fra andre spejdergrupper viser, at de børn der er med til Familiespejd, får nogle rigtig gode venskaber hos spejderne.
Skab gode oplevelser i naturen med dit barn
Til Familiespejd bliver man hjulpet væk fra skærmene og ud i naturen hvor gode oplevelser og fællesskabet med din familie og de andre familiespejdere venter.
Mød andre forældre
Til Familiespejd får du muligheden for at skabe et netværk med andre forældre.
Kom og bliv en del af spejderfællesskabet
Spejder? Ja, spejder! For det er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet.