Olsenbanden-juniortur med Amager Division

19-09-2025 17:40 til 21-09-2025 15:00

Reden

Juniorer i Thorolf

Vi er i Valby i 1974. Egon er netop kommet ud af fængslet og har en plan til kuppet over alle kup. De skal finde en kuffert med 10 mio. kroner der ligger skjult et hemmeligt sted i et Franz Jæger pengeskab.

Men Olsenbanden kan naturligvis ikke klare det alene. Amager Divisions skarpeste er på sagen, og der er naturligvis brug for alle de juniorspejdere der kan samles. Thorolf junior sover i samme telt(e), men ellers foregår turen i patruljer med spejdere fra hele Amager Division - dermed en fremragende mulighed for at få udvidet sit spejder-netværk og lære en masse andre flinke juniorspejdere at kende. Kom med til en weekend med god gas og godt gang i den.

Ud og hjem
Vi mødes på Tårnby St. fredag d. 19/9 kl. 17:40 sammen med de andre spejdere og tager bussen op til Reden, som er Amager Divisions hytte. Vi er hjemme igen på Tårnby St. søndag d. 21/9 kl. 15:00

Pakkeliste
Se et bud på en pakkeliste på thorolf.dk/pakkeliste. Husk spisegrej og viskestykke! Slik og kage får vi rigeligt af på turen, så lad det blive hjemme. Ligeledes beder vi om at mobiltelefon bliver hjemme. (Det samme gælder f.eks. smartwatches). Udgør dette et problem, så skriv til os, så finder vi ud af det.

Praktisk på turen
Vi sover i telt med dem vi kender fra Thorolf, men derudover foregår hele turen i blandede patruljer, hvor man måske kun kender en enkelt i forvejen. Synes man det lyder lidt nervepirrende, skal man huske at alle plejer at være super søde og i samme båd, så mon ikke vi allesammen kommer til så sidde i bussen og se tilbage på weekenden med et glædeligt og længselsfuldt blik. Når det så er sagt, er det måske en god ide at man lige har prøvet at være afsted uden mor og far en gang eller to.

Spørgsmål?
Er der spørgsmål, eller noget der optræder uklart, så skriv endeligt en SMS på nedenstående nummer.
Peter Andreas - tlf.: +45 53 27 05 57

Vi ses!
Med venlig hilsen
Juniorlederne


Tilmelding til dette arrangement lukker 19-09-2025 22:00

Hvor

Hillerødvejen 8
3480 Fredensborg
Danmark

Tidspunkt

Fra 19-09-2025 17:40
Til 21-09-2025 15:00

Arrangør

Thorolf - spejderne på Islands Brygge