Grentur 2025 for junior og trop

25-10-2025 12:00 til 26-10-2025 11:00

Struer ved Kilen

Vestjydske division inviterer dig og alle dine gode spejderkammerater til en fælles grentur for alle junior- og tropspejdere i hele division d. 25.-26. oktober.

Programmet står på en fed og sjov vandretur, hvor vi skal nord for Struer og gå Kilen rundt, som er en vandrerute på omkring 15 km, der byder på mange forskellige former for terræn samt masser af vild natur og udkigspunkter hele vejen rundt på ruten.

Vi mødes alle ved en boplads tæt ved Kilen lørdag d. 25/10 kl. 12.00, hvor vi også slutter søndag kl. 11.00. Adressen hertil bliver sendt ud til lederne i god tid inden turen.

Alle patruljer skal medbringe udstyr til at kunne lave aftensmad på trangia på madposten på ruten (der skal bruges 2 trangia til en patrulje på 5 spejdere).
Da udstyret bliver kørt hen til madposten, skal alle patruljer sørge for at medbringe en lille patruljekasse med alt hvad de skal bruge til madlavning på trangia, herunder eget spisegrej samt ting til opvask. 

Programmet er lagt efter at vi er ude hele tiden, så medbring tøj og udstyr efter vejret og pak gerne efter følgende personlige pakkeliste:
Uniform, tørklæde, dolk, varmt tøj, regntøj, gode vandrestøvler/sko, liggeunderlag, sovepose, toilettaske, spisegrej, viskestykke, drikkedunk, lommelygte og sangbog. Man må derudover medbringe slik for max. 30 kr. Husk at vi har hverken sodavand eller energidrik med på spejdertur.

 

Pris for hele turen er 150 kr.

Tilmelding senest d. 15. oktober.

 

Vi vil sætte stor pris på hvis der er et par forældre, som kan bage kage til turen.
Sæt derfor gerne kryds, når I tilmelder jer, hvis I kan medbringe kage til fælles bålhygge lørdag eller til søndag formiddag.

 

Med spejderhilsen

Lederne i Vestjydske division


Tilmelding til dette arrangement lukker 24-10-2025 23:59

Hvor

Struer 7600

Tidspunkt

Fra 25-10-2025 12:00
Til 26-10-2025 11:00

Arrangør

Vestjydske Division