Lørdag-søndagsmøde for mikroer

04-10-2025 10:00 til 05-10-2025 11:30

1. Vejle Gruppe

Mikroer i 1. Vejle Gruppe

En hel dag med masser af spejderaktiviteter, leg og hygge. Vi skal slå telte op og bygge lejr, vi skal på sørøverløb i skoven, vi skal lave mad over bål og der bliver mulighed for at sove i telt.


Lørdag-søndagsmøde for mikroer.

Det er rigtig hyggeligt at mødes om onsdagen, men den halvanden time, vi har sammen, flyver afsted, så det kan nogle gange være svært at nå de rigtige spejderaktiviteter, så som at lave mad over bål og slå telt op. Det råder vi bod på på dette lørdag-søndagsmøde, hvor vi får masser af tid til hygge, lege, telte, sørøverløb og meget mere. Kom og vær med - det bliver sjovt og hyggeligt.

Mikrospejdere sidder i græsset og spiser paste med kødsovs. Foto fra 2023.

Overnatning

Vi skal sove i telt på græsplænen ved spejderhuset. Hvis man ikke ønsker at overnatte, kan man tage hjem efter aftensmaden og komme igen søndag morgen kl. 9.

Spejdermødet med overnatning giver spejderne en god mulighed for at prøve kræfter med at sove i telt i trygge og kendte rammer ved spejderhuset. Bliver udfordringen for stor, så er vi heldigvis ikke langt hjemmefra.


Søndag med familiespejderne

Når vi vågner søndag skal vi lave morgenmad og pakke telte sammen. Herefter kommer familiespejderne til deres normalt søndagsmøde, og her skal vi lege og hygge med familiespejderne og lære dem bedre at kende.


Vi slutter søndag kl. 11:30.


Pakkeliste

Husk at medbringe

  • Tøj der passer til vejret

  • Regntøj

  • Sovepose + liggeunderlag

  • Tandbørste

  • Nattøj + sovedyr

  • Skiftetøj

  • Spisegrej (tallerken, kop, bestik og viskestykke)


Vi glæder os til at se jer til et hyggeligt spejderdøgn

Spejderhilsner fra
Hanne, Andreas og Mikkel

Pris: 50,00

Deltager


Spørgsmål

Vil du gerne prøve at overnatte i telt fra lørdag til søndag? *


Har du brug for at låne udstyr, fx sovepose eller liggeunderlag?

Vi har lidt ekstra udstyr. Vi kan ikke hjælpe med alt, men hvis du mangler en enkelt ting, kan du måske låne den af os




Bemærkninger eller særlige hensyn

Har du bemærkninger eller særlige hensyn, vi bør være opmærksomme på?

Hvor

Fredericiavej 28
7100 Vejle
Danmark
1vejlegruppe@gmail.com

Tidspunkt

Fra 04-10-2025 10:00
Til 05-10-2025 11:30

Arrangør

1. Vejle Gruppe