S-togsløbet
08-10-2025 17:45 til 08-10-2025 20:45
4. Absalon Gruppe
Trop
S-togsløb
Onsdag den 8/10 er der et stort løb som er fælles med alle de andre grupper i divisionen. Løbet består i at tage s-tog rundt til forskellige poster og løse små korte opgave på hver station. Hver opgave giver fra 1-10 point. 4. Absalon starter fra Flintholm station hvor alle skal møde kl. 17.15, og slutter samme sted kl. 20.45. Der bliver sørget for billetter til alle.
Regler
- Alle patruljer sendes af sted tidligst kl. 17:45, og først da, har patruljerne adgang til missionerne.
- Alle poster åbner, når spejderne er sendt af sted kl. 17:45.
- Posterne må ikke ligge på perroner, indenfor på stationerne eller i øvrigt være til gene for andre.
- Inden afgang skal patruljerne kende deres patruljenummer, som de skal oplyse på posterne sammen med patruljenavnet. Det skyldes at der er flere patruljer med samme navn. Patruljenummeret står i pointskemaet.
- Patruljerne skal ankomme med S-tog til posterne (man må ikke starte med sin egen trops post).
- Patruljerne skal have gyldig rejsehjemmel.
- En post bør kunne fuldføres på ca. 8-10 minutter, men spejderne må afveje hvor længe de vil bruge på en post i forhold til hvornår deres næste tog går.
- Deltagerne skal være synligt uniformerede.
- Patruljerne får 1-10 point på en post (1 point for at dukke op).
- Patruljerne skal være tilbage på deres startstation kl. 20:45 og får 1 minuspoint pr påbegyndt minut de kommer for sent. Lederne skal meddele hjemkomst, så løbsledelsen ved hvornår patruljerne er kommet hjem.
- Posterne lukker kl. 20:45, ikke bare for adgang, men helt, og de sidste point gives.
- Løbsledelsen uddeler point for missioner, og for at få point skal ledelsen have modtaget resultatet af missionen inden kl. 20:30 (Facebook eller mail).
- Man skal overholde regler for god opførsel både i tog og på stationer. Dvs. fx ikke løbe på perroner, og slet ikke krydse spor.
Missioner
Offentliggøres på Facebookbegivenheden kl. 17:45
Missioner udføres uafhængigt af posterne og afleveres elektronisk til løbsledelsen via Facebook.
Bonus
Patruljer som følger med på Facebookbegivenheden kan være heldige at få en bonusopgave, som det gælder om at løse hurtigt. Husk at opdatere Facebook.
Gode råd
Det kan godt betale sig for patruljerne at sende deres missioner ind i god tid, for et år var der en patrulje som mistede 19 point på at billedet af deres hovedmission først nåede et kvarter for sent.
I er mange igen i år, så der kan godt komme kø på posterne, hvis der er mange som vælger de samme poster samtidigt.