Spejdernes lejr 2026

18-07-2026 10:00 til 26-07-2026 15:00

Sortebrødrene


Til næste år i 2026 skal Sortebrødrene på Spejdernes Lejr, i Hedeland Naturpark på Sjælland! 


Spejdernes Lejr er Danmarks største spejderlejr og den største lejr for børn og unge i hele Norden, med omkring 40.000 deltagere. Spejdernes Lejr er en spejderlejr for alle spejderkorps i Danmark - Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Og det er uden tvivl en oplevelse for livet!

På lejren skal alle spejderne fra Sortebrødrene bo sammen i en fælles lejr, og lave sjove aktiviteter sammen med spejderne fra vores egne grene. Vi kommer både til at mærke fællesskabet i vores egen spejdergruppe, men også mærke fællesskabet fra de tusindevis af spejdere omkring os.

Spejdernes Lejr foregår fra den 18-26. juli 2026. Troppen og klanen deltager på hele lejren. For juniorne er det muligt enten at deltage på hele lejren eller de 5 første dage fra den 18 - 23 juli.  Ulvene deltager fra den 23-26. juli. Mikroerne deltager ikke på spejdernes lejr.

Prisen for lejren er:
Fuld lejr (junior, Trop og Klan): 2475 kr.
Junior 5 dage: 1815
Ulve: 1360

Transporten til og fra lejren foregår fælles. Der bestilles busser som sørger for at vi alle kommer godt frem og tilbage.

Når lejren nærmer sig, får alle tilmeldte deltagere meget mere information om aktiviteter, transport, pakkeliste mm. Hvis I har spørgsmål allerede nu, bedes I spørge jeres barns spejderledere. I kan læse mere om lejren på deres
Hjemmeside: www.spejderneslejr.dk 
Facebook:  https://www.facebook.com/spejderneslejr
Se billederne fra lejren i 2022: https://www.facebook.com/photo?fbid=421526483341364&set=a.330511612442852

Tilmelding skal ske inden 1 februar 2025

Vi glæder os til en fantastisk Spejdernes Lejr 2026
- Lederne i Sortebrødrene
Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 99

Deltager


Jeg giver samtykke til, at min spejdergruppe og landsorganisationen må bruge billeder af mig eller mit barn, som er taget på møder, ture, lejre, kurser og arrangementer i spejderregi, i Det Danske Spejderkorps’ trykte og digitale medlemskommunikation som fx medlemsblade og sociale medier.


Jeg giver yderligere samtykke til, at min spejdergruppe må bruge billeder af mig eller mit barn, som er taget på møder, ture, lejre, kurser og arrangementer i spejderregi, i min gruppes markedsføring af foreningen målrettet eksterne på trykte og digitale medier samt i reklamer.


Spørgsmål

Jeg deltager på..... *

For at vide hvor mange dage du deltage, skal du under spørgsmål krydse af hvor mange dage du deltager.






Mad allergier....

For at vi tage hensyn til evt mad allergier bedes i skrive hvilke mad allergier vi skal hensyn til. Beskriv gerne hvordan og hvad der skal tages hensyn til det.


Jeg ønsker transport fra....

Hvis der ønskes fællestransport fra andre byer end Odense bedes det noteres herunder. Hvis der ikke er noteret noget vil fællestransporten blive noteret fra og til Odense.

Hvor

Fruens Bøge Skov 3
5250 Odense SV
Danmark
gruppeleder@sortebroedrene.dk

Tidspunkt

Fra 18-07-2026 10:00
Til 26-07-2026 15:00

Arrangør

Sortebrødrene