Aktiv workshop om bevægelse og træning i naturen med Rafe Kelley

25-05-2017 00:00 til 25-05-2017 00:00

Det Danske Spejderkorps

Aktiv workshop om bevægelse og træning i naturen med Rafe Kelley (USA)

Har du mod på at (gen)opdage, hvordan man kan bevæge sig i naturen? Så kom til en særlig endags-workshop for spejdere og ledere med Rafe Kelley (USA), der er verdens førende udøver og instruktør i naturlig bevægelse.

Kan du bevæge dig som et menneske? Ved du, hvordan et menneske fra naturens side bør kunne bevæge sig?

Vi er den fysisk mest alsidige art på planeten – vi kan bevæge vores krop på så mange måder, og denne store alsidighed er en af grundene til, at vores art har overlevet gennem tiderne. Kort sagt, er vi de bedste generalister på jorden.

Men mennesker som besidder denne store alsidighed, bliver sjældnere og sjældnere at møde. I stedet bliver vi specialiserede gennem sport (hvilket faktisk gør os til dårligere generalister), træner ensartet fitnesstræning eller lever et mere inaktivt liv.

Forestil dig en måde at bevæge sig på, som ikke har noget at gøre med sport. Det handler ikke om, hvem der scorer flest gange, eller kommer hurtigst i mål. Det handler om at genfinde denne store form for alsidighed, hvor vi både er stærke, udholdende, hurtige og smidige. Hvor vi kan klatre, løbe, hoppe, falde, kæmpe, lege, danse, være velkoordinerede og have god balance. Og forestil dig så at gøre dette i det mest komplekse og inspirerende miljø, der findes: Naturen.

Kom med til en dag, hvor vi får besøg af den førende i verden indenfor denne bevægelsesform, amerikanske Rafe Kelley.

Rafe Kelley ejer firmaet Evolve Move Play og holder i selskab med sin ligesindede Henrik Rossel fra Naturtro Træning en workshop for Det Danske Spejderkorps.

Her skal vi dykke ned i vores fysiske potentiale, lære at bevæge os på måder, som vi enten har glemt eller ikke troede mulige, samt have det sjovt i processen. Samtidig opdager vi en anden måde at bruge og se naturen på, som passer perfekt til det eksisterende spejder- og friluftsliv.

Praktisk info

Mødested:
Vi mødes på parkeringspladsen ved Springforbivej 8, 2930 Klampenborg. 

Udstyr m.m.:
Du skal sådan set bare møde op i tøj, du kan bevæge dig i, og som kan tåle at blive lidt beskidt og komme ned på jorden. Medbring gerne så minimalistiske sko som muligt (fx Fivefingers) og ellers bare løbesko. Vandrestøvler bliver for stive.
Medbring vand, frokost og eventuelle snacks. Der er et offentligt toilet i området.

Særlige forudsætninger:
Du behøver ikke være i god form eller at have erfaring med nogle former for sport. Der skal ikke løbes, så det er heller ikke et problem, hvis man ikke kan det.

Få en forsmag på Rafe Kelleys evner inden for naturlig bevægelse i videoen herunder.

Arrangør:
Kursusleder: Henrik Rossel (Naturtro Træning)
henrik@naturtrotraening.dk

Hvornår: Torsdag den 25. maj kl. 9-17 (Kristi Himmelfartsdag)

Hvor: Springforbivej 8, 2930 Klampenborg

Pris: 300,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 17

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Arsenalvej 10
1436 København K
Danmark
+4532640050
info@dds.dk

Tidspunkt

Fra 25-05-2017 00:00
Til 25-05-2017 00:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps