Juletur 2025 - minier
28-11-2025 18:00 til 30-11-2025 10:00
Filialen
Minier i Bagsværd Gruppe
Glæd dig – årets juletur bliver igen en hyggelig fællestur for junior-, mini-, mikro- og familiespejdere.
Vi mødes fredag den 28. november kl. 18 i spejderhytten “Filialen”: Viggatorp 6, 3660 Stenløse.
Turen slutter samme sted søndag den 30. november kl. 10 – og vi håber, at forældre vil give en hånd med den afsluttende rengøring fra kl. 9.30.
Fredag aften starter vi med fællesspisning af medbragte madpakker, efterfulgt af højtlæsning og hygge omkring brændeovnen, inden vi kryber i soveposerne. Vi overnatter indendørs i hytten.
Lørdag formiddag skal vi ud på et spændende juleløb og om eftermiddagen venter kreative aktiviteter med julepynt og julemad over bål. Og lad os se, om vi kan fange en nisse i år.
Om aften samles vi til lejrbål i vintermørket.
Husk madpakke til fredag aften.
Pris: 250 kr.
SU: senest 21. november.
Jule-spejder-hilsner
Minilederne