Endagstur for Kwanga og Shandu

26-10-2025 10:00 til 26-10-2025 16:00

Wagandoo Gruppe

Kwanga, mikro, Shandu, mini

Som det fremgår af halvårsplanen, afholder vi på søndag d. 26. oktober en endagstur for Shandu og Kwanga.

 

Vi mødes kl. 10:00 på det grønne areal for enden af Ibsensvej ved tunnellen under motorvejen. Herfra går vi ud til Thomas på Bjerget, hvor vi laver frokost på vores Trangia’er. Efter mad, hvil og leg går vi tilbage igen. Vi forventer at være tilbage for enden af Ibsensvej omkring kl. 14.

 

Denne tur er på 5 km, og udløser dermed et 5 km vandremærke til dem, der ikke allerede har. Hvis tilpas mange fra Shandu tilmelder sig – og har mod på det – kan deres del af turen udvides til 10 km, så de kan få 10 km vandremærket.

 

Derudover besøger vi en kæmpe eller to på vores vej. Dette er begyndelsen på mærket Troldejagt, hvor man iført spejdertørklæde skal besøge 10 af Thomas Dambos kæmper og dokumentere besøgene vha fotos (https://xn--mrkelex-mxa.dk/m/troldejagt/). Mærket kan passende færdiggøres sammen med familien hen over vinteren, hvis man har lyst

 

På turen på søndag skal man som minimum være iført sit spejdertørklæde. Og også gerne uniform, hvis man har. Derudover skal man medbringe en lille turtaske med fyldt drikkedunk og evt. en let snack. Vi sørger for frokost. Husk godt fodtøj og tøj efter vejret.

 

Tilmelding skal ske via kalenderen på www.wagandoo.dk senest fredag d. 24. oktober kl. 15:00. Turen koster 50 kr. som betales ved tilmelding.

 

Spejderhilsener

Lederne

Pris: 50,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 24-10-2025 15:00

Hvor

Ibsensvej 12
2630 Taastrup
Danmark
wagandoo@wagandoo.dk

Tidspunkt

Fra 26-10-2025 10:00
Til 26-10-2025 16:00

Arrangør

Wagandoo Gruppe