Juletræssalg for juniorene + Shelterovernatning 2026
05-12-2026 09:00 til 06-12-2026 16:30
Herfølgespejderne
Juniorer i Herfølgespejderne
Så er det igen ved at være jul, så derfor skal vi igen i år sælge juletræer.
Åbningstiderne for selve salget er fra 10 - 16 begge dage, men vi mødes kl. 9 lørdag morgen så vi kan planlægge og handle ind, da vi har flere forskellige ting i planerne:
For det første skal vi selvfølgelig sælge en masse juletræer, så vi kan tjene penge til hytten så vi får råd til telte, rafter og hvad vi ellers bruger hernede. For det andet, er der en overnatning i vores shelter. For det tredje skal vi tage Ægcellente-mærket, hvor vi skal planlægge, handle ind til, og tilberede en dag hvor alle måltider indeholder eller ligner æg, inklusiv en tre-retters menu.
Der er allerede nu nogle der snakket om at de gerne vil spille pakkeleg igen i år, så hvis man vil være med til det, skal man have en pakke på maks. 50 kr. med, men det er helt frivilligt. Og så skal vi også bare ha' en hyggelig weekend sammen.
Hvis i ikke kan være med hele weekenden, så kom endelig og vær med i den tid i kan.
Vi glæder os til at se jer
Thomas, Mikael og Magnus