Spejdernes Lejr 18.-26. juli 2022 (kopi)
18-07-2026 09:00 til 26-07-2026 17:00
Valbyparkspejderne
Valbyparkspejderne, Juniorer i Valbyparkspejderne, Trop i Valbyparkspejderne, Vatiklanen
Kære spejdere
Sommerlejren i 2026 går i år for junior-, trop og klan spejdere til Hedeland Naturpark ved Roskilde, hvor vi skal deltage i Spejdernes Lejr. Spejdernes lejr er en stor fælles lejr for alle spejdere fra forskellige korps i Danmark. Der deltager ca. 30.000 spejdere incl. gæster fra udlandet.
Vi i Valbyparkspejderne tager afsted som gruppe. Vores lejrplads kommer til at ligge i nærheden af andre spejdere fra Valby, Vesterbro og Frederiksberg.
At tage på Spejdernes Lejr er en spændende og storslået spejderoplevelse, som man ikke vil gå glip af. Det er en lejr, hvor man virkelig mærker, hvor stort et fællesskab spejderbevægelsen er. Det er også en lejr, hvor man kan opleve de mest skøre og kreative aktiviteter og nyde lejrlivet sammen med sine spejdervenner fra Valbyparkspejderne og en hel masse andre.
I kan læse mere om spejdernes lejr på https://spejderneslejr.dk
Det praktiske
· Spejdernes Lejr foregår den 18. til 26. juli 2026 i Hedeland Naturpark ved Roskilde.
· Transporten til og fra lejren foregår i busser sammen med andre spejdere fra København. Nærmere information om tid og sted følger.
· Det koster kun 1000 kr. for spejderne at deltage i lejren. Resten af deltagerbetalingen (2.500 kr. total) dækkes af gruppen.
· Sidste frist for tilmelding er 16. februar 2026!
OBS! Tilmeldingen er bindende og beløbet refunderes ikke, hvis spejderen ikke kan deltage alligevel, da gruppen stadig har udgiften.
Der vil være begrænset mulighed for eftertilmelding og til højere deltagerpris.
Når vi nærmer os lejren, vil I få mere detaljerede informationer om lejren, fx om lommepenge, pakkeliste, afgangs- og hjemkomsttider etc., men spørg jeres leder indtil da, hvis I er i tvivl om noget.
Vi glæder os til denne storslåede spejderoplevelse sammen med jer!
Med spejderhilsner fra lederne i Valbyparkspejderne.
Ledige pladser: 70