Refleksløb

11-01-2026 16:30 til 11-01-2026 19:00

P-plads ved Pebermosen

Familiespejd, Mikroer i Vestbjerg Gruppe

Hvordan ser skoven ud i mørket? Hvordan lyder den? Tag din lommelygte og dine forældre i hånden og tag med til refleksløb i Hammer Bakker.

Søndagen den 11. januar flytter vi vores almindelige Familiespejd/Mikrospejd-møde til om eftermiddagen for at udnytte vintermørket.
Vi mødes ved parkeringsplads ved Pebermosen i Hammer Bakker (Gennem Bakkerne 44, 9310 Vodskov) kl 16.30, hvorfra vi tager ud på et refleksløb i naturen. 

Da vi har begrænsede lederresurser, skal alle børn (også Mikrospejdere) ledsages af en voksen til dette arrangement. Dette for at sikre at ingen bliver væk i mørket. 

Vi afslutter ved bålet med en skål varm tomatsuppe med suppehorn og en bid brød til alle. Vi har derfor brug for at alle, børn og voksne, bliver tilmeldt. Dette er også årsagen til at arrangementet koster 20kr pr person. 
Når man har spist, er man velkommen at blive og hygge ved bålet, og man vælger selv hvornår man har lyst til at tage hjem. Der er altså ikke noget fast afslutningstidspunkt.

Hvis der kommer vejrmæssige udfordringer, må vi ændre vi planerne svarende hertil.

Medbring:

  • Lommelygter (husk nye batterier!)

  • Rygsæk

  • VARMT tøj!

  • Refleksvest/reflekser.

  • Dyb tallerken og ske til alle deltagere (plus evt pose til opvask)

  • Drikkedunk med drikkevarer

  • Siddepuder

  • Evt kompletterende madpakke

Pris: 20,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 10-01-2026 20:00

Hvor

Gennem Bakkerne 44
9310 Vodskov
Danmark

Tidspunkt

Fra 11-01-2026 16:30
Til 11-01-2026 19:00

Arrangør

Vestbjerg Gruppe